Benedikts balancegang mellem Obama og Hillary

Umiddelbart tyder alt på en velvillig modtagelse – også selvom de amerikanske, katolske sexskandaler stadig er i frisk erindring, og Benedikts ry som ubøjelig, tysk dogmatiker stadig hænger lidt ved. 58 procent af amerikanerne har et positivt eller meget positivt indtryk af paven, mens 13 procent har et negativt syn på ham ifølge en undersøgelse offentliggjort af en katolsk organisation, The Knights of Columbus, sidst i marts.

De temaer, som paven vælger at tale om, vil også have betydning.

I FN gættes der på nedrustning, religionsfrihed og abort, mens Benedikt i sit budskab til katolikkerne næppe vil tale om regler og forskrifter, men snarere om, at man som kristen skal have mod til at skille sig ud fra flertallet. Paven har ofte beklaget moderne menneskers tendens til at skubbe Gud til side, ”som om han var en konkurrent”, snarere end at lade Kristus præge deres liv på en måde, der kan inspirere andre.

Hvordan passer det så ind med primærvalget i Pennsylvania?

Der er almindelig enighed om, at dette præsidentvalg ikke vil handle om ”moralske værdier” på samme måde, som det var tilfældet i 2004. Det er økonomien, der indtager førstepladsen, men det betyder ikke, at amerikanerne er blevet mindre religiøse. Boghandlerne er fulde af bøger, der handler om tro og politik, og det er kendetegnende, at flere af dem gør op med den tanke, at religionen skulle være et republikansk monopol. For siden 2004 har Demokraterne igen lært at tale om tro, samtidigt med, at mange kristne har følt sig taget som gidsler af Republikanernes snævre udvalg af moralske værdier.

Det gælder også for Pennsylvanias 3,8 millioner katolikker, der trækker på en lang tradition for bred katolsk social tænkning, der historisk har harmoneret bedre med Demokraterne end Republikanerne. Modstanden mod abort og forsvaret for det kristne ægteskab er vigtig. Men det er spørgsmål om social og økonomisk retfærdighed også, og det ene kan dårligt skilles fra det andet.

Det er Hillary Clinton, der for tiden står stærkest i Pennsylvania, men Barack Obama udfordrer hendes position blandt andet ved at love større lydhørhed særligt over for katolske vælgere. Det er her, at pavens besøg kan komme til at spille en rolle ved at være med til at definere, hvilke emner katolikkerne vil være mest optagne af.

Til gengæld skal Benedikt selv hverken mødes med Obama, Hillary eller Republikanernes præsidentkandidat, John McCain, under sit besøg.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.