Bispereform

Til lykke til vinderen af bispevalget, provst Peter Fischer-Møller, der senere på foråret kan overtage Jan Lindhardts stol som biskop i Roskilde.

Forløbet af bispevalget rejser et principielt spørgsmål. To af landets fremmeste teologiske professorer, Theodor Jørgensen og Viggo Mortensen, har hver berørt det i kronikker her i avisen. Måden, der vælges biskopper på i den danske folkekirke, bør gåes efter i sømmene. Det er langtfra sikkert, at man med den nuværende model vælger den bedst kvalificerede, den dygtigste teolog, den mest dynamiske leder eller den, der har evnen til at tale kirkens sag i medierne og offentligheden. En biskop er præsternes præst, siger man, men reelt er det menighedsrådsmedlemmerne, der bestemmer udfaldet af valget. Det er ikke indlysende rimeligt. Den demokratiske valgform betyder, at kandidaterne søger sammen på midten om runde og ukontroversielle holdninger. Den største fællesnævner giver adgang til bispestolen. Fordi første valgrunde af bispevalget kan rumme et bredt felt, er det små stemmeudsving og derfor næsten tilfældigheder, der afgør, hvilke to kandidater der går videre.

Kort sagt: Kirkeministeren kunne passende nedsætte en kommission, der ikke blot skal se på, hvordan man åremålsansætter biskopper fremover, men også skaber bedre rammer for, hvordan man sikrer, at den bedst kvalificerede vinder. Vi håber, at det er tilfældet i Roskilde, men proceduren garanterer det ikke. bjer