Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tradition slog fornyelse i bispevalg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tradition slog fornyelse i bispevalg

Administratoren vandtEt stærkt kritiseret valgforløb fandt i går en rolig afslutning, da provst Peter Fischer-Møller blev valgt til ny biskop over Roskilde Stift. -

- Mette Frandsen

Kommenter Hold mig opdateret

Administratoren vandt over inspiratoren, siger ekspert om afgørelsen af bispevalget i Roskilde

Et stærkt kritiseret valgforløb fandt i går en rolig afslutning, da provst Peter Fischer-Møller blev valgt til ny biskop over Roskilde Stift med 1174 stemmer over sognepræst Poul Joachim Stender, der fik 1055 stemmer.

Dermed vandt administratoren over inspiratoren, mener Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet.

– Man foretrak det optimalt seriøse fremfor det nye, grænsende til uvisse. Jeg tror, at Peter Fischer-Møller vil være en god mand til at lede den diskussion og fornyelsesprocessen, som Roskilde Stift mangler på det organisatoriske plan. Lindhardt har været sit stift en god mand udadtil, men mere gammelagtig indadtil, siger Hans Raun Iversen, som er overrasket over den store opbakning til Stender.

– Jeg mener ikke, at Stender har et generalieblad, som viser, at han er den rette mand til at have et ledelsesansvar på et større niveau. Men han er en provokatør og inspirator, som folkekirken uden tvivl har brug for. Den rolle udfylder han dog mindst lige så godt i sin nuværende position, siger Hans Raun Iversen.

Annonce
For Poul Joachim Stender har valget været en turbulent proces, hvor han først efter fejloptælling og omvalg rykkede op på en andenplads blandt kandidaterne.

– Jeg ville af hele mit hjerte gerne have haft det job, men jeg vil bestemt ønske min kollega tillykke. Vi har stået med to forskellige budskaber, hvor jeg repræsenterer fornyelse, forandring og skæve vinkler, mens Peter Fischer-Møller i højere grad står for det solide, genkendelige og vante, siger Poul Joachim Stender, som mener, at valgresultatet afspejler en generel konflikt i folkekirken mellem menighedsråd, der ønsker henholdsvis stabilitet og forandring.

Peter Fischer-Møller indsættes ved en bispevielse den 27. april, hvor biskop Jan Lindhardt samtidig træder tilbage efter mere end 10 år på posten. Og skal han give sin efterfølger et godt råd, henviser han til det råd, han selv fik af Århus' tidligere biskop Herluf Eriksen.

– Da jeg tiltrådte, sagde han, at "nu kommer tilgivelsens tid". Der ryger nogle finker af fadet i en bispevalgkamp, men dem skal man lægge bag sig, og man skal øve sig i at tilgive, hvilket såmænd ikke er så svært, som man skulle tro, siger Jan Lindhardt.

Peter Fischer-Møller mener dog ikke, at hans sejr skal tolkes som et ønske om uforanderlighed.

– Jeg opfatter ikke dette som et valg mellem det sikre og det utraditionelle. Folk har stemt på mig, fordi de synes, det er vigtigt at have medieåbenhed, og fordi der skal være plads til gode idéer. Men idéerne skal ikke nødvendigvis kun komme fra biskoppen. Han skal være inspirator, og det har folk åbenbart syntes, at jeg kunne være, siger Peter Fischer-Møller, nyvalgt biskop over Roskilde Stift.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Tradition slog fornyelse i bispevalg

Anonym, publiceret d.04/04 00:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tradition slog fornyelse i bispevalg
sikke nogle forenklinger i overskrift og til dels længere nede - sikke nogle overfladiske rubriceringer! Heldigvis modereres og uddybes en smule hen ad vejen, men den nysgerrige læser bliver nu ikke særlig serviceret - kommentarer fra folk, der virkelig kender hovedpersonerne, kunne nok antages at give et mere sigende billede...
Del Link

Re: Tradition slog fornyelse i bispevalg

Anonym, publiceret d.04/04 08:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tradition slog fornyelse i bispevalg
Enig i at det er en overfladisk artikel.
Man kunne frygte at Stenders kæpheste kunne skygge for præsternes og andre medarbejderes egne profiler.
Stender er meget sjov, men har også sunget den samme sang så længe, at den er ved at være udslidt. Desuden er der noget halv-fundamentalistisk over hans synspunkter ("naturlighed"), og derfor er det glædeligt, at det er Peter Fischer Møllers linie, der vandt.
I det hele taget er det problematisk, hvis biskoppen skal udstikke den vej, man skal gå. Han eller hun skal netop snarere være en god inspirator for det som hver især er god til.
Ledelse ja tak, men ordentlig professionel, lødig ledelse, ikke amerikanske tilstande.
Del Link

Re: Tradition slog fornyelse i bispevalg

Anonym, publiceret d.04/04 09:00 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tradition slog fornyelse i bispevalg
Enig i at Stender er vældig fin at have med i koret af præstestemmer, men at biskoppens gode lederegenskaber viser sig i at skabe de bedste betingelser for sine medarbejdere. I Amerika forstår de at få folk til at gå i kirke - måske ved at forbinde kreativitet med medie-bevidsthed - men en virkelig fornyelse fra kirkelivets side vilde måske i meget højere grad gå via medarbejdernes overskud i hverdagens tjeneste - og offentlige diskussioner om hvordan kristendommen bedst og dybest forvaltes under den bevidsthed om Guds kærlighed, som den viser/ikke viser sig i menneskers relationer idag...
Del Link

Re: Tradition slog fornyelse i bispevalg

niels anton daam, publiceret d.05/04 10:54 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tradition slog fornyelse i bispevalg
Tillykke til den nye biskop Fisher Møller, og tillykke til Stender, der nu får tid til sine moderne - og spændende - måder at skaffe kontakter til kirken.
Jeg håber at de begge kan samarbejde på en spændende måde.
Fisher Møller med at få kirker, menighedsråd, medarbejdere til at fungere rigtigt godt sammen, så de alle bliver rigtigt glade - ved hinanden - imens de spiser retter tilberedt efter Stenders kogebog, og derefter i fælleskab med alle i sognet går ud og holder en friluftsgudstjeneste..
Del Link

Re: Tradition slog fornyelse i bispevalg

Anonym, publiceret d.06/04 11:26 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tradition slog fornyelse i bispevalg
Tak NAD for en positiv forhåbning - som jeg bestemt tror har fremtiden for sig. Stenders menighed er sikkert meget glad for at beholde ham, Stender er måske et sted lettet? - og samarbejdsmulighederne i skønneste orden.
Tillykke til alle! fornyelsen er nu i de bedste hænder!
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​