Man skal drikke med måde

Efter en lang arbejdsdag var det rart at komme hjem og slappe af. Et glas rødvin, mens han lavede mad, øgede appetitten. Et glas til maden skulle han naturligvis også have, og efter maden endnu et glas til aftenhygge. Og måske et mere. Og endnu et eller to. En øl til at sove på var altid godt.

Bjarke Larsen, forfatter og journalist med eget kommunikationsfirma, opfattede i mange år ikke sig selv som en, der havde et overforbrug af alkohol, selvom han havde et indtag, der lå langt over Sundhedsstyrelsens anbefaling på tre genstande om dagen for mænd. Efter middagen sad han som regel og drak alene. Hans kone og to børn var andetsteds i huset. Han slappede så godt af med et par glas. Stressen over økonomien, firmaet med syv medarbejdere og fremtiden blev dysset ned. Han drak åbenlyst, men skjulte omfanget. Han drak kun om aftenen. Mange år gik på den måde. Flere end Bjarke Larsen bryder sig om at tænke på. Hans kone påpegede adskillige gange hans forbrug, og samtalen endte gerne i skænderi. Han havde styr på det, mente han. Det skulle hun ikke blande sig i.

Inderst inde kunne han godt selv se, at det var et problem, og han havde bondeanger om morgenen. Alligevel var han ude af stand til at ændre sit drikkemønster. Efterhånden voksede skænderierne med konen, der ikke ville leve med, at Bjarke Larsen drak. Parret blev flere gange enige om, at Bjarke Larsen i en periode skulle sætte en grænse for, hvor meget han drak. Det holdt ikke.

Bjarke Larsen var hos lægen og fik antabus, som gjorde det lettere at indlede en periode i afholdenhed. I flere, ofte lange perioder var han helt afholdende – også uden antabus. Så begyndte han forsigtigt at drikke alkohol igen, og det gik godt i et stykke tid. Men han faldt tilbage i det gamle mønster. Så forfra: afholdenhed (med eller uden antabus) og lidt drikkeri, der uvægerligt endte i det gamle mønster. På den måde kørte møllen flere gange.