Døden er ikke længere noget, som vi ikke taler om eller gør os forestillinger om. Tværtimod. I tråd med at mange danskere også har fuldstændig styr på hjemmefronten og arbejdslivet, så begynder flere også at tage stilling til, hvordan de vil afslutte livet. Ifølge Michael Hviid Jacobsen, sociolog og forsker i begravelseskultur ved Aalborg Universitet, er der en naturlig forklaring på det.

– Vi vil designe vores eget liv og være herre i eget hus. Vi planlægger alt lige fra børn, kærester og forbrug, og det forlænges nu til, at vi også planlægger, hvordan vi vil tage afsked med livet. Vi sætter et personligt præg på tingene. Hvis man blot går en eller to generationer tilbage, var det slet ikke så udpræget. Der fulgte man stringente ritualer om begravelse, siger han.

Men de, der er vokset op de sidste 20-30 år, er stort set alle ønskebørn, der har meget fokus på sig og deres egen karriere. Og ifølge Michael Hviid Jacobsen betyder det, at der er kommet en ny ”mig-generation”.

– Det kommer også til afspejle sig, når ”mig” skal herfra. For det skal ske som unikt individ. Det er en direkte udløber af, at vores samfund har fokus på det enkelte menneskes behov og på det autentiske. Vi skal eksempelvis ikke have en begravelsestale, der er anonym. Den skal afspejle os – ligesom det også gælder ved bryllup, barnedåb og pågældendes 60- års fødselsdag.

Han mener, at særligt yngre mennesker tager mere ansvar for, hvordan den afsluttende del af livet skal være, og hvordan de vil huskes. De vil selv sætte det sidste punktum.

– Det skal andre ikke gøre. For vi har selv sat alle kommaer, tankestreger og bindestreger, og derfor vil vi også sætte det sidste punktum. Det ligger i tidsånden, at vi tager ansvar for vores liv – at vi er selvbevidste og vil være i centrum.

Han peger på, at det først er i de senere år, at vi konfronterer døden og erkender egen dødelighed – det er simpelthen blevet en trend blandt de unge.

– Næsten hver eneste årti har haft sit mantra. Engang var det ”lev stærk dø ung”, der har været ”carpe diem” – grib dagen, og nu håber jeg, det næste bliver ”memento mori” – husk, du skal dø. Det henviser alt sammen til, at vi skal leve, mens tiden er der. Men selvom vi lever, kan døden godt være en del af livet, siger Michael Hviid Jacobsen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk