Der bliver stadig færre personer under 50 år i landets menighedsråd. Nu skal der skabes netværk for at støtte den yngste generation af menighedsrådsmedlemmer
Folkekirkens menighedsråd kan ikke tiltrække de yngre generationer. Og de har endnu sværere ved at fastholde de unge.
I dag offentliggøres en undersøgelse over de senere års menighedsrådsvalg, som viser, at antallet af menighedsrådsmedlemmer under 50 år er blevet stadig færre. De tomme pladser fyldes op af danskere på 60 år og derover. 2008 er folkekirkens valgår, og til november skal der vælges omkring 16.000 danskere, som skal administrere og lede arbejdet i de godt 2.000 sogne. Startskuddet til valget går også i dag, når Landsforeningen af Menighedsråd holder pressemøde på Christiansborg med kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i spidsen. I alle årene har tendensen ved menighedsrådsvalget været, at gennemsnitsalderen blandt medlemmerne stiger, oplyser seniorkonsulent og sociolog Steen Marqvard Rasmussen, som har lavet undersøgelsen for Landsforeningen af Menighedsråd.
– Det skyldes en generel tendens i samfundet, at stadig færre vil gå ind i bestyrelsesarbejde, men også at menighedsrådsarbejdet i den nuværende form ikke tiltrækker de unge. Vi er i den paradoksale situation, at mens interessen for religion og kirke er generelt stigende, så smitter det ikke af på mennesker under 50 år i forhold til menighedsråd, siger Steen Marqvard Rasmussen, som oplyser, at foreningen også undersøger, om det specielt er unge, der går ud af rådene i utide.
Andelen af unge i menighedsrådene er over de sidste 20 år halveret, så de unge under 35 år i dag kun udgør 2,4 procent af menighedsrådsmedlemmerne, oplyser konsulent i Kirkefondet Charlotte Hofman-Bang, som arbejder med ungdomsproblematikken. Kirkefondet er en privat rådgivningsvirksomhed for menighedsrådene.
– Der er opstår et demokratisk problem, fordi aldersgruppen samtidig udgør 22 procent af alle folkekirkemedlemmer. Derfor arbejder vi som noget nyt på at oprette netværk, som kan støtte de yngre menighedsrådsmedlemmer og få dem til at fortsætte, siger Charlotte Hofman-Bang.
Daglig leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik Søren Østergaard mener ikke, at menighedsrådsarbejde er aktuelt eller vedkommende nok for den yngre generation.
– Tro bliver først vigtigt, når personlige relationer, hus og arbejde er på plads. Først ret sent i livet begynder kirken igen at spille en rolle for de unge. Hvis man desuden som 25-årig godt ved, hvad gennemsnitsalderen er i et menighedsråd, og hvordan man arbejder, så giver det ikke mening at stille op. Der er tale om et kultursammenstød, og folkekirken er nødt til at ændre arbejdskultur, hvis den vil tiltrække flere unge, siger Søren Østergaard.
vincents@kristeligt-dagblad.dk