Kåre Skarsholm |
9. april 2008
Der er en verden til forskel på, om mennesket er underlagt sin seksualitet, eller om seksualiteten er underlagt mennesket selv
DEN 4. APRIL SENDTE DR 2 det sidste af tre programmer med titlen ”Homo – Himmel eller Helvede”. Programmerne handler om mennesker, som har oplevet vanskeligheder med at forene deres seksualitet deres og tro.
Programmet var på flere måder interessant, men særlig interessant var interviewet med Gunhild Madsen. Gunhild overvejede i sin barndom og ungdom, om hun var homoseksuel, men efter at have læst i Bibelen, at det ikke er passende at leve på en sådan måde, lagde hun tankerne på hylden.
Siden bliver hun gift med en mand, som hun får fire børn med. En dag bliver hun forelsket i en kvinde, og det stiller hende over for valget, hvad det er, hun vil med sit liv. Hun vælger at kæmpe for sit ægteskab, for som hun siger, det ville hun også havde gjort, hvis hun var blevet forelsket i en mand. Og det lykkes hende sammen med sin mand at komme igennem forelskelsen, og i dag har hun ikke nogen homoseksuelle følelser, som hun selv udtrykker det.
Det betyder dog ikke, at hun bare kan leve videre, som om intet er hændt. Gunhild ved godt, at hun kan falde tilbage i de homoseksuelle følelser, hvis hun ikke passer på. Derfor undgår hun at se samlejescener på film og pornobladene på tankstationen, for det giver hende forstyrrelser i seksuallivet. Og netop seksuallivet med ægtemanden er blevet for dyrebart til, at hun er villig til at gamble med det.
I SAMME UDSENDELSE BLIVER Jørgen Henriksen interviewet. Han er koordinator for Akcept, som er en folkekirkelig sjælesorgstjeneste, der arbejder med sjælesorg for homoseksuelle. Jørgen Henriksen mener ikke, at det er muligt at ændre sine homoseksuelle følelser. Men han mener, at man godt kan undertrykke sin seksuelle orientering, men det holder ikke, som han siger.
Gunhild Madsens og Jørgens Henriksens udtalelser står i skarp kontrast til hinanden. Gunhild Madsen synes lykkelig over at have fået hjælp til at holde sin tilbøjelighed stangen, mens Jørgen Henriksen afviser, at man på den måde kan ændre sine følelser.
I Jørgen Henriksens optik er der tale om undertrykkelse og fortrængning, mens der for Gunhild Madsen er tale om at fravælge.
Denne uenighed mellem de to er ikke bare en strid om ord, men en strid om, hvilken rolle seksualiteten har og skal have i et menneskes liv.
Ifølge Jørgen Henriksen kan de seksuelle følelser ikke ændres, og det holder ikke at undertrykke dem. Dermed siger han også, at det er de seksuelle følelser, der har forrang. På den anden side står Gunhild Madsen, som har erkendt sin homoseksuelle tilbøjelighed, men fravalgt at følge den. For hende er det ægteskabet og troen, der har forrang. Det har hun valgt, og det er et valg, hun dagligt må gentage ved at slukke for fjernsynet, når der kommer visse scener og ved at gå lige ind og ud af tankstationen uden at kigge på diverse blade.
De to synspunkter afspejler to vidt forskellige menneskesyn. I Jørgen Henriksens verden er mennesket underlagt sin seksualitet, mens seksualiteten er underlagt mennesket i Gunhilds verden. Der er ikke blot en verden til forskel på de to forståelser. Der er frihed til forskel!
Kåre Skarsholm,
stud.theol.,
Palnatokesgade 2, 1. th., København V
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad