I dag er det 68 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland, og efterhånden er der ikke mange tilbage, som virkelig kan huske, hvad der skete i årene 1940-1945. Færre end 2 procent af de nulevende danskere var 18 år eller ældre, da krigen kom til Danmark og har dermed en voksen-erindring om besættelsen. En forsigtig fremskrivning viser, at om ti år er der færre end 10.000 danskere tilbage, som var voksne under krigen.

Efter krigen skød foreninger for veteraner op, men de fleste er lukkede igen. Jørgen H. Barfod er formand for Frihedskampens Veteraner, som havde flere tusinde medlemmer, da de var flest. Nu er der 200-300 i foreningen, og Jørgen H. Barfod tror ikke, at foreningen holder længe.

– Jeg er 90 år og hverken kan eller vil fortsætte som formand. Jeg tror, at den årlige mindehøjtidelighed den 29. august i Mindelunden i år bliver den sidste. Vi har ikke kræfter til at blive ved, og det er tydeligt at mærke, at der bliver færre af os, siger han.

Han er trist over den mulige lukning, men han håber, at eftertiden vil huske Danmarks besættelse.

Lektor i historie på RUC Claus Bundgård Christensen har forsket i besættelsestiden, og han mener ikke, at der er nogen fare for, at vi glemmer Anden Verdenskrig.

– Øjenvidneberetninger betyder selvfølgelig rigtig meget, men vi har bevaret store arkiver med interview og dokumenter fra krigen. Der er ikke nogen periode, vi har forsket så meget i som besættelsestiden, og tiden har en helt speciel karakter. Selvfølgelig får det en anden karakter, når der ikke er flere øjenvidner, men besættelsen kan alle forholde sig til, siger han og fortsætter:

– En dato som den 9. april 1940 fremkalder bestemte følelser og tanker hos os, selvom vi ikke var til stede. Besættelsestiden vil forblive lyslevende for os også i fremtiden.

barslev@kristeligt-dagblad.dk