Andreas Rude |
10. april 2008
For republikaneren John McCain gælder det om at bygge bro mellem protestantiske kernevælgere og uafhængige katolikker
Hver fjerde amerikaner er i dag katolik, og i de seneste ni præsidentvalg har flertallet blandt katolikkerne hver gang peget på den kandidat, der i øvrigt har fået de fleste stemmer – den såkaldte ”popular vote”.
Mens evangeliske vælgere i overvældende grad har stemt på republikanske kandidater, er katolikkerne ikke tilsvarende loyale. Men de har stor indflydelse. Når valgforskerne definerer vælgergrupper efter religiøst tilhørsforhold, udgør katolikkerne den eneste virkelige ”swing vote” – det vil sige det pendul, hvis udsving kan afgøre, hvilken kandidat der vinder.
Det ved demokraterne Barack Obama og Hillary Clinton og republikaneren John McCain udmærket, og det tager de højde for i deres valgstrategier. Men der er en vigtig forskel.
For mens Obama og Clinton kan sikre sig megen katolsk opbakning ved at tale om demokratiske mærkesager som social ansvarlighed, retfærdig skattepolitik og tilbagetrækning fra Irak, skal McCain ikke bare imødekomme sit republikanske bagland på deres konservative, religiøse og politiske mærkesager. Han skal også vise sig tilstrækkeligt midtsøgende til at appellere til uafhængige katolikker. Ellers kan han ikke vinde.
En af grundene til, at katolske vælgere opfører sig anderledes end evangeliske, er, at den katolske kirke har lang tradition for flerstrenget social tænkning.
Som pave Benedikt XVI’s besøg i Washington DC og New York senere på måneden vil vise det, så kan den katolske kirke både lyde liberal og konservativ. De amerikanske, katolske biskopper kræver ligesom Hillary Clinton sygeforsikring for alle borgere (og har gjort det længere, end hun har levet). I årtier har de også arbejdet for en retfærdig mindsteløn, og senest har de opfordret til lempeligere immigrationslove, ligesom de går imod dødsstraf og afviser Bush-regeringens doktrin om ”forebyggende krig”. Selvom de færreste katolikker er fortrolige med alle mellemregningerne i katolsk sociallære, er dens ånd alligevel så meget til stede ud i sognene, at det præger katolikkerne på valgdagen.
Til gengæld nærer katolikker typisk stor modvilje mod fri abort, ligesom de er stærke tilhængere af den traditionelle familiestruktur. Det trækker fra hos Demokraterne, mens John McCain omvendt både kan rose sig af at være ”pro-life” og modstander af homoseksuelle ægteskaber. Her kan evangeliske og katolske vælgere mødes, og det var den kalkule, der sikrede George W. Bush hans valgsejr i 2004, hvor det blev moralske og kulturelle spørgsmål, der kom til at definere valgkampen i en række store stater.
Helt så enkelt går det næppe i 2008, hvor det ikke er moralske spørgsmål, men den dårlige økonomi, der står øverst på valgkampens dagsorden. ”It’s jobs rather than Jesus”, som en amerikansk iagttager udtrykte det for nyligt.
Samtidigt er mange evangeliske vælgere skeptiske over for McCain, som de mistænker for at være mere liberal på en række områder, end godt er. Det gælder blandt andet hans bekymring for miljøet og hans udogmatiske indstilling til illegale indvandrere. På den anden side er det lige præcis sådanne holdninger, der sammen med hans modstand mod abort, kan tiltrække katolikkerne.
Stridigheder med rødder i reformationstiden kan yderligere vanskeliggøre det politiske brobyggeri.
McCains kurmageri over for katolikkerne kom således i farezonen tidligere på året, da det kom frem, at den kendte tv-prædikant John Hagee, der støtter McCain, havde kaldt den katolske kirke ”en falsk kult” og ”den store hore”.
Efter pres fra konservative katolske organisationer tog McCain senere afstand fra prædikantens synspunkter, og de samme katolske støtter sørgede dernæst for, at sagen ikke udviklede sig yderligere. En af dem er ”Catholics for McCain”, der ledes af senator Sam Brownback fra Kansas, der sidste år selv prøvede at blive republikansk præsidentkandidat i 2008.
kirke@kristeligt-dagblad.dkAndreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad