Laura Elisabeth Schnabel, Freja Bech-Jessen |
11. april 2008
Kropsforskrækket og snerpet. Sådan opfatter mange kristendommens forhold til seksualitet. Men det er der ved at blive gjort op med. Nye blade og bøger fra udlandet sætter fokus på seksualiteten i kristendommen, og herhjemme søger såvel præster som kristne foreninger at tage hul på en debat om seksualiteten. Eksperter vurderer, at kirken har potentiale til at blive den moderne verdens nye seksualvejleder
Der var hverken plads til fromme fornemmelser eller bly blufærdighed, da Martin Luther en juniaften i 1526 giftede sig med sin udkårne, den forhenværende nonne Katharina von Bora. Helt i overensstemmelse med tidens normer skulle den kødelige forening af den tidligere munk og hans noget yngre brud nemlig bevidnes af to til lejligheden indbudte gæster. De nygifte var således ikke alene i sovekammeret, men måtte finde sig i nysgerrige blikke fra sengekanten. For nogen skulle sikre, at den aldrende mand var i stand til at gøre sin hustru frugtsommelig, og at alt i øvrigt gik rigtigt til.
Scenen fra det lutherske sovekammer står i skærende kontrast til den opfattelse, mange danskere har af kristendommen som kropsforskrækket, asketisk og snerpet. For selvom Luther – ikke bare ved eget eksempel, men også i sit faglige virke – gjorde meget for at understrege det ægteskabelige samlivs store betydning for menneskets tilværelse, så oplever mange fortsat sex og tro som to uforenelige størrelser.
– Den puritanske og pietistiske tradition står for mange som den eneste udlægning af seksualiteten i kristendommen, og det betyder, at kristendommen har fået ry som en religion, der opfatter seksualiteten som noget skamfuldt. Et nødvendigt onde, der skal sikre afkom, siger Mikael Laursen, der er ungdomspræst ved pinsekirken Kirken i Kulturhuset.
Han har netop oversat bogen ”Sex Gud” af amerikaneren Rob Bell og mener, at det blandt andet er i bøger som den, at man kan finde et billede af den kristne seksualitet, der gør op med religionens snerpede image.
– Det befriende ved Rob Bells bog er, at der ikke er tale om et forsvar af kristne normer for, hvornår man må have sex, men derimod er tale om et progressivt og positivt billede af den kristne seksualitet. Gud skabte mennesket i sit eget billede, men som to køn, og derfor er den kødelige forening ikke syndefuld, men et udtryk for, hvem Gud er. Dermed bliver seksualiteten en gave. En kompliceret gave, fordi der er så mange følelser på spil, og en gave, man skal tage vare på og forvalte forsigtigt. Men ikke desto mindre en gave, siger Mikael Laursen.
Og bogen ”Sex Gud” er langtfra det eneste eksempel på nye bøger, der sætter fokus på seksualitet og kristendom, men blot den seneste i rækken af udgivelser, der forsøger at sætte fokus på kroppen, seksualiteten og erotikken i den kristne tro. I den mere direkte og populære ende finder man magasinet ”Intimacy”, der indeholder gode råd til et velfungerende sexliv – for kristne vel at mærke. Magasinet blev indtil for nylig kun udgivet på den sydafrikanske dialekt afrikaans, men vil altså nu også komme i en engelsksproget version – som reaktion på en overvældende efterspørgsel.
Ungdomspræst Mikael Laursen har været vidne til lignende efterspørgsel, når han har holdt prædikener om seksualitet for fulde huse. Og han er da heller ikke den eneste herhjemme, der har fået øje på et behov for mere viden om det kristne syn på seksualiteten. En række andre præster – heriblandt biskop Elisabeth Dons Christensen – mener også, at tiden er moden til en mere åben diskussion om det seksuelle. Og det samme har man vurderet i Foreningen af Kristne Friskoler.
– Vi kan ikke sige os fri for, at der tidligere har været tendens til en form for berøringsangst, men det er noget, vi har arbejdet meget med, for det er klart, at i et samfund, hvor sex fylder mere og mere, så må vi også markere os med vores holdninger i forhold til vores elever, siger Anne Marie Poulsen, der er sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler.
– Når det gælder seksualundervisningen på vores skoler, er det klart, at vi udover at redegøre for det rent tekniske og biologien også forholder os til den etiske side af sex og gør vores elever opmærksomme på, at vi mener, sex er forbeholdt ægteskabet. Men vi beskriver bestemt også seksuallivet som en gave til mennesker, siger Anne Marie Poulsen.
Uanset udmeldingen er det på høje tid, at præster og andre repræsentanter for den kristne tro melder sig på banen som aktive debattører af seksualitet og samliv. Der er nemlig betydeligt mere end bare fnisende nysgerrighed på spil, når danskerne er så optagede af sex, lyder det fra lektor Marie Vejrup Nielsen, der forsker i moderne kristendom ved Institut for Reli- gionspsykologi på Aarhus Universitet. Seksualiteten er ikke længere bare en hyg- gelig hobby eller et ekstra krydderi i en rutinepræget hverdag. Den er gået hen og blevet en etisk fordring, for- klarer hun. Det er simpelt- hen blevet et krav, at man skal have sex – god sex endda – for at leve et godt og meningsfuldt liv.
– Tænk bare på de mange pjecer og opfordringer fra sundhedsfaglige personer, man får, om hvor vigtigt det er at få gang i sit sexliv lige efter en fødsel. Man når knap nok at komme hjem fra fødegangen, før det vælter ind med gode råd til, hvordan man genfinder gnisten. Sex er blevet så integreret en del af den offentlige diskurs, at staten ligefrem har påtaget sig ansvaret for, at vi bliver ved med at have det, siger Marie Vejrup Nielsen.
Hendes pointe er, at hvis folkekirken ønsker at være en tidssvarende institution, der møder det moderne menneske, hvor det er, og taler om de emner, der optager det, så bliver folkekirken nødt til at tale om sex. Og selv da vil det være op ad bakke, vurderer Marie Vejrup Nielsen, der ikke er sikker på, at særlig mange – i første omgang i hvert fald – vil være åbne for at tage imod seksualvejledning fra præster.
– Den lukkethed og berøringsangst, der længe har været, betyder, at mange danskere ser sex og tro som to diametrale modsætninger. Og de vil finde det noget utraditionelt at skulle tale om sex i den kirke, de opfatter som kropsforskrækket og asketisk. På den anden side kan det være netop her, de finder et nuanceret alternativ til det meget kropsfokuserede og succesorienterede syn på seksualiteten, der er det dominerende i resten af samfundet, siger Marie Vejrup Nielsen.
Og det er netop i det alternativ, fremtiden for den danske folkekirke ligger, lyder det i forudsigelserne fra fremtidsforsker Christine Lind Ditlevsen, der blandt andet beskæftiger sig med religion og værdier på Institut for Fremtidsforskning i København.
– Gamle dyder og almindelig anstændighed er ved at blive udvandet, og det betyder, at religioner kan profilere sig godt på, hvordan man håndterer seksualitet på en fornuftig måde. At det eksempelvis ikke er godt med pornoficeringen af det offentlige rum, og at alt ikke kun skal handle om sex, fordi det er lige så vigtigt, at du kender din partner godt, siger Christine Lind Ditlevsen og peger på, at kirken har potentiale til at få en form for storebrorrolle i samfundet, hvor den ikke længere blot fungerer som åndelig vejleder, men også fungerer som seksualvejleder.
– Kirken kan blive stedet for fordybelse og næring til sjælen, når det handler om sex. Den kan blive alt det, som man ikke kan finde på en kioskhylde. Men den må endelig ikke blive snerpet, for det er samfundet slet ikke til, siger Christine Lind Ditlevsen.
Hun henviser til, at den puritanske bølge i USA, der særligt fokuserer på at få unge amerikanere til at aflægge kyskhedsløfter og afholde sig fra seksuelle eksperimenter inden ægteskabet, ikke vil have nogen let gang på jord i Danmark, fordi den i samme åndedræt stempler og dømmer dem, der træder forkert, ude.
Hverken Anne Marie Poulsen fra Foreningen af Kristne Friskoler eller ungdomspræst Mikael Laursen er dog til sinds at prædike andet, end at sex har sin bedste og tryggeste udfoldelse inden for netop ægteskabets rammer.
– Vi vil ikke lægge skjul på, at det er vores holdning, at sex hører hjemme i ægteskabet. Men det betyder ikke, at vi krænker dem, der kommer fra hjem, hvor der er en anden holdning og en anden praksis. Vores mål er ikke at stemple eller hænge nogen ud, men tværtimod at skabe et trygt og åbent forum, så de unge får en sund og naturlig forståelse af det seksuelle, siger Anne Marie Poulsen.
Den form for seksualundervisning kunne man måske godt have brugt nogle timer af tilbage i 1500-tallet. For i det lutherske sovekammer var det ikke alle de tilstedeværende, der fandt aktiviteterne i ægtesengen lige sunde og naturlige.
Den gamle klosterbroder, som Luther havde inviteret med, blev så overrumplet over synet af sin tidligere kollega, at han i ren befippelse kom til at vende hovedet bort fra scenen i sengen og dermed gik glip af den afgørende finale, som det ellers var blevet ham pålagt at bevidne. Da dette svigt blev opdaget, vurderede de implicerede parter, at hele seancen måtte gå om, og det nygifte par måtte endnu engang lade sig overvåge i ægtesengen. Det skulle jo gå rigtigt til.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dkschnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad