Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Den norske kirke tilpasser sig danske forhold til din ven.
Den norske kirke tilpasser sig danske forhold
Den norske kirke er blevet til en statsdrevet folkekirke på niveau med den danske. -
- stock.xchng
Norge løsner båndene mellem kirke og stat, men der er tale om meget forsigtige ændringer, der giver Den norske kirke samme status som Den danske folkekirke, vurderer dansk kirkeretsekspert
En historisk reform af forholdet mellem stat og kirke.
Sådan betegner de norske aviser den aftale, der torsdag blev indgået i Det norske storting. Og det var en stolt kirkeminister, der på et pressemøde i Stortinget fortalte om forliget.
- Vi ser her en historisk enighed blandt syv partier. Syv partier med stærke følelser. Men det er altså lykkedes os at nå frem til enighed, sagde han.
Mod større selvbestemmelse
Aftalen betyder ikke, at Den norske kirke kapper båndene til staten, men den giver kirken større selvbestemmelse.
Det betyder blandt andet, at kirken overtager retten til at udnævne biskopper og præster. En ret som indtil nu har ligget hos regeringen og kongen. Og så er det ikke længere et krav, at halvdelen af ministrene i den norske regering skal være medlemmer af kirken.
Annonce
Kun forsigtige ændringer
Men det mest markante ved aftalen er ifølge kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen, at ændringerne er så forsigtige, som de er.
- Den centrale ændring er, at man har taget kongen og regeringen ud af det direkte kirkestyre, men man har ikke selvstænddiggjort den norske kirke. Derimod er den blevet gjort til en statsdrevet folkekirke, der svarer til den nuværende danske folkekirke, siger hun.
- Den norske Grundlov er fra 1814 og den danske fra 1849, så man har ført Den norske kirke 50 år op i tiden, siger Lisbet Christoffersen.
Modernisering af værdigrundlaget
Derudover er værdigrundlaget for Den norske stat blevet ændret. I paragraf 2 i Grundloven står der, at ”Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion”.
Sådan betegner de norske aviser den aftale, der torsdag blev indgået i Det norske storting. Og det var en stolt kirkeminister, der på et pressemøde i Stortinget fortalte om forliget.
- Vi ser her en historisk enighed blandt syv partier. Syv partier med stærke følelser. Men det er altså lykkedes os at nå frem til enighed, sagde han.
Mod større selvbestemmelse
Aftalen betyder ikke, at Den norske kirke kapper båndene til staten, men den giver kirken større selvbestemmelse.
Det betyder blandt andet, at kirken overtager retten til at udnævne biskopper og præster. En ret som indtil nu har ligget hos regeringen og kongen. Og så er det ikke længere et krav, at halvdelen af ministrene i den norske regering skal være medlemmer af kirken.
Men det mest markante ved aftalen er ifølge kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen, at ændringerne er så forsigtige, som de er.
- Den centrale ændring er, at man har taget kongen og regeringen ud af det direkte kirkestyre, men man har ikke selvstænddiggjort den norske kirke. Derimod er den blevet gjort til en statsdrevet folkekirke, der svarer til den nuværende danske folkekirke, siger hun.
- Den norske Grundlov er fra 1814 og den danske fra 1849, så man har ført Den norske kirke 50 år op i tiden, siger Lisbet Christoffersen.
Modernisering af værdigrundlaget
Derudover er værdigrundlaget for Den norske stat blevet ændret. I paragraf 2 i Grundloven står der, at ”Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion”.
I den nye aftale står følgende:
”Værdigrundlaget forbliver vor kristne og humanistiske Arv. Denne Grundlov skal sikre Demokrati, Retsstat og Menneskerettighederne”.
Og heri ligger et stort kompromis, vurderer Lisbet Christoffersen.
- Man kan sammenligne det med debatten om, hvad der skulle stå i indledningen til Lissabon-traktaten. Det, Grundloven skal sikre, er ikke den kristne-humanistiske arv, men demokrati, retsstat og menneskerettigheder. Dermed har man moderniseret værdigrundlaget for den norske stat, siger hun.
Samme økonomiske vilkår for alle trossamfund
På ét punkt er Den norske kirke dog nået meget længere end den danske. Alle trossamfund, herunder Den norske kirke, skal have lige økonomisk understøttelse. Og det er en ændring, der hilses velkommen af ledelsen i Den norske kirke.
”Beskyttelsen af religionsfriheden styrkes ved at statens forpligtelse til økonomisk ligebehandling af alle tros- og livssynssamfund nu nedfældes i Grundloven. Det giver alle tros- og livssynssamfund lige betingelser og udviklingsmuligheder”, lyder det i en fælles udtalelse fra Jens-Petter Johnsen, Nils-Tore Andersen og Olav Skjevesland, der er henholdsvis direktør og leder i Kirkerådet og ordfører i Bispemødet.
Vil øge deltagelsen i kirkens liv
”Meldingen fra Stortinget giver kirken større myndighed samtidig med, at de demokratiske ordninger skal styrkes. Vi tror, begge dele vil stimulere til øget engagement og deltagelse i kirkens liv, ikke bare i kirkens valg, men også i gudstjenesteliv og menighedsliv i øvrigt”, lyder det videre fra ledelsen.
En fuldstændig adskillelse af kirke og stat findes i Sverige, som i 2000 var det første nordiske land, der kappede båndene. Senere har Island og Finland fulgt trop. Danmark og Norge fastholder stadig, at den kristne kirke er en statskirke.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Lidt mere om Lars Levi... |
Claus
4 timer siden |
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
5 timer siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
6 timer siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
6 timer siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
