STÆRKT BEMÆRKELSESVÆRDIGT er det, at mere end 50 vidt forskellige danske kirkesamfund og kirkelige organisationer er blevet enige om en fælles udtalelse om islam. Netop forholdet mellem kristne og muslimer er jo et af de emner, der ellers deler folk i tidens store værdi- og samfundsdebatter. Derfor aftvinger det også respekt, at kirkerne med det åbne svarbrev til de 138 muslimske ledere og lærde, som blev offentliggjort i denne avis forleden, har valgt at lægge interne uenigheder til side for i stedet i et imødekommende og venligt sprog at fokusere på, hvordan den muslimske og den kristne verden kan komme bedre overens i fremtiden.

FRYGTEN FOR islamisme har sammen med bekymring for en stadig stærkere organiseret ateisme fået flere og flere kirkesamfund verden over på talefod i de senere år. At danske pinsevenner, ortodokse kristne, katolikker og repræsentanter for folkekirken nu også går sammen om et udspil er et udtryk for samme tendens. Men det var og er langtfra selvfølgeligt, at kirkesamfundene i Danmark skulle gå den vej.

Ved tidligere lejligheder har ikke mindst folkekirken haft problemer med at tilslutte sig fælles kirkelige udspil og erklæringer. Det er så lykkedes nu. De positive og fredelige signaler, som svarbrevet sender videre til verdens muslimer, vil derfor også som en sidegevinst i den kommende tid blive læst som imødekommelser og tegn på forsoning mellem kirkerne.

AT KIRKESAMFUND på denne måde kan tale med én fælles stemme betyder dog ikke, at folkekirken nu også har fået en enslydende holdning til islam. Det står ikke soleklart, hvilket mandat folkekirkens repræsentanter i Danske Kirkers Råd har haft til at udtale sig på kirkens vegne. Samtidig sætter rådets klart formulerede brev en række af folkekirkens egne udspil om islam i et besynderligt relief. For eksempel er det endnu uvist, hvad folkekirken egentlig mener i dag om fordømmelsen af gudssynet hos ”muhamedanerne” i et af kirkens fem officielle bekendelsesskrifter. Biskopperne har nærmest opgivet at nå til enighed på det punkt, og derfor er kirken nu til fleres fortrydelse tæt på at tale med to tunger.