Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hun tog springet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun tog springet

Jette Dahl har haft travlt med retræter, pilgrimsvandringer, åndelig vejledning, kurser og foredrag, siden hun holdt op som sognepræst. For hende understreger efterspørgslen tidens voksende interesse for kristen spiritualitet. – Det gælder om at genfinde den værdighed, som Gud har skabt i ethvert menneske, fastslår hun. –

- Claus Fisker/Scanpix.

Fakta

JETTE DAHL

Født 1952. Ud af en grundtvigsk-tidehvervsk præsteslægt. Teologisk kandidat fra Aarhus...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fra fast embede til freelancepræst og åndelig vejleder. Jette Dahl var betænkelig, men overbevist. Hun ville følge ”den smalle vej” og har siden haft travlt med at hjælpe andre til at få fordybelse i deres kristentro

Der var flyttekasser og flytterod og opbrud, og betænkeligheder. Sådan så situationen ud for fire år siden, da Jette Dahl tog springet fra fast embede til en usikker tilværelse som freelance-præst og åndelig vejleder. Efter 25 år som sognepræst i folkekirken rykkede hun og familien nu ud af den idylliske stråtækte præstegård i Åstrup-Vonsbæk ved Haderslev, hvor Jette Dahl havde haft embede de sidste 10 år.

Ikke fordi hun ikke længere ville være præst. Det vil hun absolut stadigvæk, understreges det, men hun ville være præst på en anden måde. Følge den ”smalle vej”, som Jesus taler om i Matthæusevangeliets kapitel 7. Vejen til fordybelse i kristentroen, som en alvorlig sygdomsperiode havde sat hende på, og som hun nu ville hjælpe andre til.

For hende kunne dette ikke kombineres med et stresset hverdagsliv som sognepræst, men det var absolut ikke uden betænkeligheder, hun kvittede den faste og sikre prædikestol.

– Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var den anden vej jeg skulle, og jeg har ikke på noget tidspunkt savnet at være sognepræst. Mine betænkeligheder gik udelukkende på det økonomiske. Nu måtte vi jo ud at købe hus, og kunne det løbe rundt?

Annonce
Jette Dahls mand, Jesper, arbejder som lærer, og han var ikke så bekymret.

– Han var overbevist om, at jeg nok skulle få gang i min ”sjælesorgsbutik”, som han respektfuldt kaldte det, smiler Jette Dahl. Det skulle nok gå, mente han.

De købte et lille hus uden for Vonsbæk, i det ene af Jette Dahls gamle sogne, og springet har konkret betydet, at familien har måttet passe omhyggeligt på husholdningspengene.

– Der har ikke været til udlandsrejser eller noget i den stil. Vi har måttet leve enkelt og nøjsomt, men selvom vi har skullet tænke mere på økonomien, har vi på en måde også nydt den mere enkle livsstil, vi har været nødt til at leve efter. Det var især de første år. Nu bekymrer vi os ikke så meget mere.

For Jesper fik ret, og kaldet om at følge den smalle vej med et enklere liv til fordybelse blev bekræftet. Jette Dahl har siden haft nok at se til. Hun arrangerer retræter og pilgrimsvandringer, er rundt i folkekirkelige menigheder med kursusforløb i kristen meditation og spirituel fordybelse, har individuelle rådgivninger af mennesker, som står på kanten af kristendommen og er som foredragsholder booket op frem til efteråret 2009.

For kalenderen må ikke fyldes mere, end at hun selv kan få tid og ro til den fordybelse, hun så gerne vil lede andre ind i.

For hende understreger efterspørgslen den store og voksende interesse for kristen spiritualitet i tiden og i folkekirken. Rundt omkring fornemmer den lokale sognepræst behovet, men står måske usikker over for, hvordan det gribes an, og sender så bud efter Jette Dahl, som i sine kursusforløb introducerer de spirituelt søgende til ”Kristuskransen” og ”de syv pilgrimsord”, der bl.a. bruges i forbindelse med pilgrimsvandringer: Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet, fællesskab.

Når hun er ude, beder hun de fremmødte om at vælge det af ordene, der intuitivt taler til dem.

– Og det slår aldrig fejl, at det er ordet ”bekymringsløshed”. Folk er så fyldt af bekymringer i vore dage, at det at blive lettet for nogle af dem, er det, de først og fremmest længes efter, siger hun og henviser til Ny Testamentes fortælling om Martha, der i modsætning til søsteren Maria gør sig ”bekymringer og er urolig for mange ting”.

– Hun er for mig et billede på det moderne menneske, som altid har travlt med alle de ydre ting, og vil gøre det hele selv. Men hvad er det Martha gør galt? Hun vil mere end hun magter, og så ender det alt for let i frustration og en fornærmet martyrrolle.

Men måske også – som for dem, der opsøger Jette Dahl – i en længsel efter at lægge aktivismen fra sig og, som Maria, finde dybde og ro, i hvert fald i nogle perioder i en travl tilværelse. Jette Dahl ser det med sin grundtvigske baggrund ikke som et mål at sende de spirituelt søgende i kloster, men at hjælpe dem til et frirum midt i travlheden, hvor de kan finde den Gud, i hvis billede de er skabt.

– Det gælder om at genfinde den værdighed, som Gud har skabt i ethvert menneske. Finde ind til sjælens hellige rum, hvor Gud er, for Gud er altid nærværende. Problemet er, at vi mennesker ikke er nærværende for Gud. Vi glemmer ham, fordi vi har så travlt med alle vores egne gøremål.

Jette Dahl henviser til et citat fra den engelske digter og maler William Blake, der taler om, at alle mennesker har en trone i sit indre. Denne trone tilhører Gud, og den må vi ikke overlade til andre eller selv sætte os på, for så går kærligheden tabt, og man mister sansen for virkeligheden.

– Det betyder også, at vi en gang imellem må sige nej til nogle ting for ikke at miste forbindelsen til Gud, hvis noget fylder og kræver for meget. På den anden side: Genfinder vi den værdighed, Gud har lagt i os, får vi givet en tyngde i tilværelsen, så vi ikke så let bliver rendt over ende af dagligdagens bekymringer. Vi får en tyngde, så vi, ligesom en tumling, kan rejse os op igen, fordi vi er funderet i den gudskabte værdighed.

steens@kristeligt-dagblad
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​