Hun tog springet

– Der har ikke været til udlandsrejser eller noget i den stil. Vi har måttet leve enkelt og nøjsomt, men selvom vi har skullet tænke mere på økonomien, har vi på en måde også nydt den mere enkle livsstil, vi har været nødt til at leve efter. Det var især de første år. Nu bekymrer vi os ikke så meget mere.

For Jesper fik ret, og kaldet om at følge den smalle vej med et enklere liv til fordybelse blev bekræftet. Jette Dahl har siden haft nok at se til. Hun arrangerer retræter og pilgrimsvandringer, er rundt i folkekirkelige menigheder med kursusforløb i kristen meditation og spirituel fordybelse, har individuelle rådgivninger af mennesker, som står på kanten af kristendommen og er som foredragsholder booket op frem til efteråret 2009.

For kalenderen må ikke fyldes mere, end at hun selv kan få tid og ro til den fordybelse, hun så gerne vil lede andre ind i.

For hende understreger efterspørgslen den store og voksende interesse for kristen spiritualitet i tiden og i folkekirken. Rundt omkring fornemmer den lokale sognepræst behovet, men står måske usikker over for, hvordan det gribes an, og sender så bud efter Jette Dahl, som i sine kursusforløb introducerer de spirituelt søgende til ”Kristuskransen” og ”de syv pilgrimsord”, der bl.a. bruges i forbindelse med pilgrimsvandringer: Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet, fællesskab.

Når hun er ude, beder hun de fremmødte om at vælge det af ordene, der intuitivt taler til dem.

– Og det slår aldrig fejl, at det er ordet ”bekymringsløshed”. Folk er så fyldt af bekymringer i vore dage, at det at blive lettet for nogle af dem, er det, de først og fremmest længes efter, siger hun og henviser til Ny Testamentes fortælling om Martha, der i modsætning til søsteren Maria gør sig ”bekymringer og er urolig for mange ting”.

– Hun er for mig et billede på det moderne menneske, som altid har travlt med alle de ydre ting, og vil gøre det hele selv. Men hvad er det Martha gør galt? Hun vil mere end hun magter, og så ender det alt for let i frustration og en fornærmet martyrrolle.

Men måske også – som for dem, der opsøger Jette Dahl – i en længsel efter at lægge aktivismen fra sig og, som Maria, finde dybde og ro, i hvert fald i nogle perioder i en travl tilværelse. Jette Dahl ser det med sin grundtvigske baggrund ikke som et mål at sende de spirituelt søgende i kloster, men at hjælpe dem til et frirum midt i travlheden, hvor de kan finde den Gud, i hvis billede de er skabt.

– Det gælder om at genfinde den værdighed, som Gud har skabt i ethvert menneske. Finde ind til sjælens hellige rum, hvor Gud er, for Gud er altid nærværende. Problemet er, at vi mennesker ikke er nærværende for Gud. Vi glemmer ham, fordi vi har så travlt med alle vores egne gøremål.

Jette Dahl henviser til et citat fra den engelske digter og maler William Blake, der taler om, at alle mennesker har en trone i sit indre. Denne trone tilhører Gud, og den må vi ikke overlade til andre eller selv sætte os på, for så går kærligheden tabt, og man mister sansen for virkeligheden.

– Det betyder også, at vi en gang imellem må sige nej til nogle ting for ikke at miste forbindelsen til Gud, hvis noget fylder og kræver for meget. På den anden side: Genfinder vi den værdighed, Gud har lagt i os, får vi givet en tyngde i tilværelsen, så vi ikke så let bliver rendt over ende af dagligdagens bekymringer. Vi får en tyngde, så vi, ligesom en tumling, kan rejse os op igen, fordi vi er funderet i den gudskabte værdighed.

steens@kristeligt-dagblad