Effektive bistandspenge er svære at følge

Behovet for en bedre international koordinering af udviklingsbistanden til Den Tredje Verden stiger. Antallet af bistandsdonorer er vokset hurtigere end mængden af udviklingsbistand, og det mærker man eksempelvis i Tanzania, hvor myndighederne årligt skal modtage omkring 1000 donordelegationer og udarbejde 2400 rapporter til de lande og organisationer, der står som afsendere af bistanden.

En bedre international koordinering er derfor nødvendig for at sikre en mere effektiv bistand, hvilket senest er blevet stadfæstet med Paris-erklæringen fra marts 2005. Erklæringen, der er underskrevet af en række internationale bistandsdonorer, herunder Danmark, tilstræber blandt andet at give modtagerlandene større ejerskab over bistandsmidlerne.

Dette er imidlertid en knast, der volder store problemer for flere donorer, lyder det fra eksperter.

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, vurderer således, at Danida, der forvalter den officielle danske bistand, vil få svært ved at leve op til intentionerne i erklæringen. Det skyldes et omfattende bistandsprogram med mange strategier og målsætninger, samt hensynet til danskerne, der har aktier i udviklingsbistanden via skattebilletten.

– En logisk konsekvens af erklæringen må være, at donorlandene foretager en gennemgribende revision af egne politikker, således at det overhovedet bliver muligt at tale om harmonisering og tilpasning. Danmark må nedbringe antallet af målsætninger og strategier for at kunne leve op til Paris-erklæringen og levere effektiv bistand, men det er ikke særlig sandsynligt, siger han og fortsætter:

– Da det er en meget ringe andel af danskerne, der mener, at fattige mennesker i fattige lande har en grundlæggende ret til en andel af de danske skattekroner, er det vigtigt, at bistanden udformes på en måde, så den har danskernes opbakning. Dansk indenrigspolitik er derfor i høj grad bestemmende for vores udviklingspolitik. Derfor er der nogle barrierer for, hvor langt Danmark kommer til at gå i retning af harmonisering og tilpasning.