Evelina Gold |
14. april 2008
Nyt navn. Et anderledes image. Og flere netværk for unge. Det er nogle af de opskrifter, som en fremtidsforsker og unge kirkefolk giver på menighedsrådenes problemer med at skaffe flere ildsjæle under 35 år
Mindre støv og mere brand, navneforandring, cafémøder i de største danske byer og netværk, der skal sørge for større trivsel blandt de få unge, der allerede sidder i de danske menighedsråd. Sådan lyder opskriften på at få flere unge til at være en del af den danske folkekirkes menighedsråd.
Unge under 35 år er en eftertragtet mangelvare, for der er under 400 af dem fordelt på de 2000 danske menighedsråd, der findes i Danmark. Og der skal radikale ændringer på bordet, hvis man vil lokke flere til, mener blandt andre Christine Lind Ditlevsen, der arbejder med identitet og religion i det sekulariserede samfund på Instituttet for Fremtidsforskning.
– Det er hele området, der skal redefineres og serveres for de unge med en vinkel, så de kan se, at de selv kan få noget ud af at være med. Og så skal man holde op med at kalde det menighedsråd. Selv når jeg som 36-årig hører ordet, tænker jeg ”gab”, og jeg har endda læst teologi engang, siger hun.
– Menighedsrådsarbejde konkurrerer både med unges interessefællesskaber og deres brede fællesskaber som YouTube og Facebook. Derfor skal man henvende sig til dem som til medieforbrugere og udnytte, at de er vilde for at promovere sig selv og være med til at sætte dagsordenen. Argumentationen skal være, at når de har brugt 17 timer på Facebook, kan de gå ned i det lokale menighedsråd og møde nogle mennesker, der har en hjertesag, ansigt til ansigt. Og budskabet må gerne kommunikeres kækt, så længe man ikke forsøger at give selve menighedsrådsarbejdet et kækt image, siger Christine Lind Ditlevsen.
Men før det overhovedet kan komme på tale at hverve flere unge menighedsrådsmedlemmer, skal folkekirken blive bedre til også at være de unges kirke. Den kristne spejderorganisation FDF lancerer derfor sammen med andre spejderorganisationer, KFUM’s Idrætsforbund og Y’s Men Region Danmark kampagnen ”Gi de unge stemme!”
– Intet ved et menighedsrådsmøde tiltrækker unge, og det får vi næppe lavet om på her og nu. Men vi kan i FDF og andre frivillige organisationer opfordre folk, der vil tale de unges sag, til at stille op til menighedsrådsvalget i november, skriver præst i FDF, Jacob Zakarias Larsen, der også understreger det vigtige i, at kursen i den enkelte lokale kirke er rettet mod de unge. Kampagnens mål er nemlig ikke, at unge skal sidde på taburetterne i menighedsrådene, men at få flere menighedsrådsmedlemmer til at være de unges ambassadører og tale deres sag. Og at tale de unges sag, betyder også at give dem et godt arbejdsmiljø.
Den private rådgivningsorganisation for menighedsrådene, Kirkefondet, har netop været med til at oprette netværk, som skal gøre det nemmere for menighedsrådenes unge ildsjæle ikke at rømme deres taburetter.
– Det er ikke nok at hverve unge, man skal også sørge for, at de bliver modtaget ordentligt, så de kommer til at trives med menighedsrådsarbejdet. Ellers falder de fra og vælger at bruge deres kræfter på andet frivilligt arbejde, som giver bedre mening for dem, siger Kirkefondets konsulent, Charlotte Hoffman-Bang.
På et pressemøde på Christiansborg, som Landsforeningen for Menighedsråd for nylig arrangerede for at skyde det kommende menighedsrådsvalg i gang, stod unge kræfter i folkekirken også højt på ønskelisten. Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) og Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, var derfor varme fortalere for de initiativer, som allerede er sat i gang, og som tæller cafémøder i de største danske byer, muligheden for at afgive stemme elektronisk og flere separate udvalg i sognene, der giver de unge mulighed for at arbejde med enkelte projekter uden at skulle binde sig til at sidde i et menighedsråd i fire år.
gold@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad