Med lukkede øjne

Normalt sidder de 15-20 mennesker forsamlet til den ugentlige højmesse i Magleby Kirke på Møn. En ganske almindelig dansk sognemenighed, hvor man møder eksperimenterende, åndelige til-tag med det, der hedder sund skepsis.

Men en januar aften i år indfandt overraskelsen sig. På plakaten var meditationsgudstjeneste ved Ole Skjerbæk Madsen, præst i missionsselskabet Areopagos.

– Jeg tror rigtig mange følte stor usikkerhed over for, hvad aftenen skulle bringe. Mange tror, meditation handler om at præstere en dyb vandring i sig selv, hvor man skal signalere noget, som man ikke ved, hvad er, fortæller sognepræst Martha Joensen, der selv havde haft skepsis over for meditation.

Ikke desto mindre konstaterer hun, at Ole Skjerbæk Madsen fik lukket op for noget hidtil ukendt på Møn. En proppet kirke lod sig – med lukkede øjne – føre med på en rejse, hvor lyset kom ind, og Jesu dåb i Jordanfloden var helt tæt på.

– Det mærkedes som både en fælles og individuel rejse. Vi fik åbnet for eftertanken og et fællesskab, som man ikke oplever ved den almindelige gudstje-neste, konstaterer Martha Joensen.

Til meditationsgudstjenesten var der opstillet en lysglobe og arrangeret lystænding omkring døbefonten. Sognepræsten var forbavset over, at folk turde rejse sig fra de trygge bænkepladser for at tænde lys.

Hun ser meditation som et middel til at fremme kirkelivet, da det appellerer til moderne menneskers behov for stilhed, ro og fordybelse. Samtidig nærer hun den bekymring, som man ofte hører fra meditationskritikere.

– Meditation kan, hvis det bruges forkert, føre til navlepilleri og individdyrkelse. Samtidig rummer den forførelsens fare, og det kræver et enormt ansvar fra meditationslærerens side. Den åndelige rejse må ikke bruges til at forstyrre folks sjæle, slutter hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk