Thorsten Asbjørn Lauritsen |
14. april 2008
Skal store bededag handle om andet end varme hveder og konfirmationsfester, kan meditation være helligdagens nye lys. Meditation appellerer til moderne mennesker, men risikerer, som allerede Luther påpegede, at føre til religiøs selvoptagethed
Bøn og meditation er nøglebegreber og tæt forbundne i kristen sammenhæng. To veje til nærvær med Gud.
Men den traditionelle bøn står i dag ikke så stærkt i den folkelige bevidsthed som meditationen. Slet ikke når det gælder den form for bøn, der knytter sig til store bededag, en national bods- og bønsdag med det formål at afværge landets ulykker. Ikke just tanker, der præger danskerne, når de på fredag skal nyde den ekstra fridag, de lune hveder og konfirmationsfesterne.
Derfor er det nærliggende at rejse spørgsmålet, om store bededag kan genopfindes og gøres relevant for danskerne ved i stedet at blive til store meditationsdag? Og vil dette overhovedet være i overensstemmelse med en luthersk, kristen lære?
Ja. Luther fremhævede meditationen, som et vigtigt middel til tilegnelse af de bibelske sandheder. Det fastslår Elmo Due, lektor på Pastoralseminariet og forfatter til flere artikler om meditation i luthersk sammenhæng.
– For Luther var bøn, meditation og anfægtelse uadskillelige størrelser, når det handler om, hvordan man skal læse Bibelen, siger Elmo Due og fortsætter:
– Man kan ganske enkelt ikke meditere på et ydre ord, nemlig Bibelen, uden påkaldelse af Helligånden, hvilket sker i bønnen.
Om meditation brugte Luther det latinske ord ”ruminare”, der betyder at tygge drøv. Med det mente han en langsom højtlæsning af de bibelske tekster, hvor man indøver og udlægger dem. Dermed opstår et indre, billedligt bibeldrama.
I nutidig sammenhæng ser Elmo Due natkirkegudstjenester og mindegudstjenester for tsunami- og terrorofre som moderne udtryk for store bededag.
– Her kobler man netop bøn, meditation og stilhed, fremhæver han.
Men det er ikke de eneste tilfælde, hvor meditation er kommet på den kirkelige dagsorden.
Ole Skjerbæk Madsen, præst i missionsselskabet Areopagos og kendt som brobygger til det nyåndelige miljø gennem sit arbejde med projektet ”I Mesterens Lys”, har for alvor været med til at rodfæste meditationen i nutidig sammenhæng. Og han fremhæver den stærke forankring i den kristne tradition.
– Allerede i Det Gamle Testamente kender vi meditation, idet David taler om at grunde på Herrens lov nat og dag som en vej til visdom. Samtidig udviklede ørkenasketerne – de tidligste munke – Jesusbønnen som en meditativ vej til Gud, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.
Han mener, at nutidens meditation kan åbne for en kristendom, et kristusnærvær, der er levende i hjertet og ikke kun i forstanden, som den traditionelle højmesse typisk taler til.
– Gennem meditationen kan vi opdage, at vi er Guds børn, og finde vores sande identitet.
Men netop menneskets jagt på indre sandhed ser Elmo Due som en af de store faldgruber ved tidens meditationsfest.
– I dag handler megen medi-tation om eftertanke på egen in-dre tilstand og peger ikke på verden udenfor. Det strider mod Luthers opfattelse af medita-tion.
Den protestantiske kirkefader fremhævede vigtigheden af at meditere på det ydre ord – nemlig Bibelen – og ikke fortabe sig i egen fromhedsdyrkelse. Samtidig skal meditationen i sidste instans kaste én tilbage i verden, så man virker for sin næste, forklarer Elmo Due om Luthers pointe.
I nogen grad savner Elmo Due kritisk teologisk refleksion i de kristne meditationskredse, så den følelsesfulde tilegnelse af kristendom ikke blot flyder sammen med andre nyreligiøse meditations-former. Dermed mister nemlig både meditationen og bønnen sit sigte.
Den bekymring deler Ole Skjerbæk Madsen på ingen måde. Han ser mennesker, der gennem meditation, bliver styrket i deres relation til Gud og får overskud til at virke i verden.
Står det til ham og den lange række af kristne meditationstilbud, der i dag figurerer på Internettet, er meditationsfesten først lige skudt i gang. En meditation, der kan åbne døren til mange nye bededage, hvor det personlige bøns- og fromhedsliv er i centrum. Alt imens kritikere bestandig vil opfordre til besindelse på den sande kristne lære.
kirke@kristeligt-dagblad.dk