FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Store Meditationsdag

14. apr 2008 00:00 Skal store bededag handle om andet end varme hveder og konfirmationsfester, kan meditation være helligdagens nye lys. Meditation appellerer til moderne mennesker, men risikerer, som allerede Luther påpegede, at føre til religiøs selvoptagethed

Kommentér
Share
Læs også
Store Bededag
Store bededag blev indført af biskop i Roskilde i årene 1675–1693 Hans Bagger, som dermed samlede de mange katolske helligdage.

Dagen var oprindeligt tiltænkt bøn, faste og bod og falder fjerde fredag efter påske. Det vil i år sige nu på fredag. Dagen overlevede Christian den Syvendes livslæge, Struenses, store helligdagsreform i 1770, hvorfor den ofte fejlagtigt tilskrives ham.

I dag er den store konfirmationsdag og forbindes i øvrigt med varme hveder.

Kilde: folkekirken.dk
Hvad er meditation?
Ordet meditation stammer fra det latinske ord ”meditatio”, der betyder overvejelse. Formålet med kristen meditation er at opnå fællesskab med Kristus ved at rette hele sin opmærksomhed mod ham.

Ved at recitere for eksempel Jesusbønnen eller fremsige fadervor flere gange efter hinanden opnår man en tilstand af dyb, indre koncentration, hvor nærværet med Gud styrkes.

Læs mere på internetadresserne levendevand.dk, kristenmeditation.dk og retraete.dk
Luther om meditation og bøn
Martin Luther ser meditation, bøn og anfægtelse som uløseligt forbundne, når man læser Bibelen.

Men vel at mærke meditation på det ydre ord – det vil sige Bibelen – så mennesket ikke fortaber sig i egen fromhedsdyrkelse. Luther anvender det latinske ord ”ruminare”, der betyder at tygge drøv, om meditation.

Det er udtryk for en langsom højtlæsning af de bibelske tekster, hvor de indøves og udlægges. Gennem meditationen opstår et indre, billedligt bibeldrama.

Kilde: Elmo Due, lektor på Pastoralseminariet.
Jesusbønnen
Også kaldet hjertebønnen. Den korte bøn lyder: ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder.” Ordlyden er inspireret af den blinde tiggers bøn til Jesus om at forbarme sig over ham. Historien om den blinde tigger findes i Markusevangeliet, kapitel 10. Da bønnen har rødder tilbage til oldkirken, fungerer den i dag som en økumenisk – altså fælleskirkelig – meditativ bøn, der samler alle kristne.

Kilde: retraete.dk
Udskriv
Tip en ven
Billede
Lys, stilhed, fokus og nærvær med korset i centrum. Det er nogle af grundingredienserne i den kristne meditation, som i disse år vinder stadig større udbredelse. Her er kirkegængere på vej ind til en folkekirkelig meditationsgudstjeneste tidligere på året. – Kristian Juul Pedersen/Scanpix.

Thorsten Asbjørn Lauritsen
Bøn og meditation er nøglebegreber og tæt forbundne i kristen sammenhæng. To veje til nærvær med Gud.

Men den traditionelle bøn står i dag ikke så stærkt i den folkelige bevidsthed som meditationen. Slet ikke når det gælder den form for bøn, der knytter sig til store bededag, en national bods- og bønsdag med det formål at afværge landets ulykker. Ikke just tanker, der præger danskerne, når de på fredag skal nyde den ekstra fridag, de lune hveder og konfirmationsfesterne.

Derfor er det nærliggende at rejse spørgsmålet, om store bededag kan genopfindes og gøres relevant for danskerne ved i stedet at blive til store meditationsdag? Og vil dette overhovedet være i overensstemmelse med en luthersk, kristen lære?

Ja. Luther fremhævede meditationen, som et vigtigt middel til tilegnelse af de bibelske sandheder. Det fastslår Elmo Due, lektor på Pastoralseminariet og forfatter til flere artikler om meditation i luthersk sammenhæng.

Annonce
– For Luther var bøn, meditation og anfægtelse uadskillelige størrelser, når det handler om, hvordan man skal læse Bibelen, siger Elmo Due og fortsætter:

– Man kan ganske enkelt ikke meditere på et ydre ord, nemlig Bibelen, uden påkaldelse af Helligånden, hvilket sker i bønnen.

Om meditation brugte Luther det latinske ord ”ruminare”, der betyder at tygge drøv. Med det mente han en langsom højtlæsning af de bibelske tekster, hvor man indøver og udlægger dem. Dermed opstår et indre, billedligt bibeldrama.

I nutidig sammenhæng ser Elmo Due natkirkegudstjenester og mindegudstjenester for tsunami- og terrorofre som moderne udtryk for store bededag.

– Her kobler man netop bøn, meditation og stilhed, fremhæver han.

Men det er ikke de eneste tilfælde, hvor meditation er kommet på den kirkelige dagsorden.

Ole Skjerbæk Madsen, præst i missionsselskabet Areopagos og kendt som brobygger til det nyåndelige miljø gennem sit arbejde med projektet ”I Mesterens Lys”, har for alvor været med til at rodfæste meditationen i nutidig sammenhæng. Og han fremhæver den stærke forankring i den kristne tradition.

– Allerede i Det Gamle Testamente kender vi meditation, idet David taler om at grunde på Herrens lov nat og dag som en vej til visdom. Samtidig udviklede ørkenasketerne – de tidligste munke – Jesusbønnen som en meditativ vej til Gud, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.

Han mener, at nutidens meditation kan åbne for en kristendom, et kristusnærvær, der er levende i hjertet og ikke kun i forstanden, som den traditionelle højmesse typisk taler til.

– Gennem meditationen kan vi opdage, at vi er Guds børn, og finde vores sande identitet.

Men netop menneskets jagt på indre sandhed ser Elmo Due som en af de store faldgruber ved tidens meditationsfest.

– I dag handler megen medi-tation om eftertanke på egen in-dre tilstand og peger ikke på verden udenfor. Det strider mod Luthers opfattelse af medita-tion.

Den protestantiske kirkefader fremhævede vigtigheden af at meditere på det ydre ord – nemlig Bibelen – og ikke fortabe sig i egen fromhedsdyrkelse. Samtidig skal meditationen i sidste instans kaste én tilbage i verden, så man virker for sin næste, forklarer Elmo Due om Luthers pointe.

I nogen grad savner Elmo Due kritisk teologisk refleksion i de kristne meditationskredse, så den følelsesfulde tilegnelse af kristendom ikke blot flyder sammen med andre nyreligiøse meditations-former. Dermed mister nemlig både meditationen og bønnen sit sigte.

Den bekymring deler Ole Skjerbæk Madsen på ingen måde. Han ser mennesker, der gennem meditation, bliver styrket i deres relation til Gud og får overskud til at virke i verden.

Står det til ham og den lange række af kristne meditationstilbud, der i dag figurerer på Internettet, er meditationsfesten først lige skudt i gang. En meditation, der kan åbne døren til mange nye bededage, hvor det personlige bøns- og fromhedsliv er i centrum. Alt imens kritikere bestandig vil opfordre til besindelse på den sande kristne lære.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Flere og flere sultne amerikanere
Genstandsgrænser vildleder de ældre
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv
Hvorfor faste fra olivenolie?
Sådan foregik Jesu lidelse og død
- Vi vil være kirke for byen
Nu skal alterbrødet have smiley

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: