Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Incestsager truer sektlederes magt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Incestsager truer sektlederes magt

Sekten Faderhuset, som i disse dage står for skud i pressen, har forladt hovedstaden og har i stedet opkøbt en række ejendomme i landsbyen Bandholm på Lolland, deriblandt Bandholm Hotel. –

- Polfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Faderhuset er meldt til politiet og kritiseres af danske frikirker efter anklager om at fortie incest-overgreb. Sagen er kendetegnende for religiøse sekters selvopfattelse, mener eksperter

Med en politianmeldelse og anklager om fortielse af seksuelle overgreb mod en tre-årig pige er den sekteriske frikirke Faderhuset kommet under voldsom beskydning fra flere sider.

Sagen er dog ikke enestående for Faderhuset, men er set i adskillige lukkede og yderligtgående religiøse miljøer, forklarer eksperter.

I den konkrete sag bliver Faderhusets leder og stifter, Ruth Evensen, anklaget for at have frarådet en politianmeldelse, da et kvindeligt medlem frygtede, at hendes mand havde krænket parrets tre-årige datter. I stedet havde Ruth Evensen hævdet, at barnet var besat af en dæmon, har to tidligere medlemmer af Faderhuset oplyst til Danmarks Radio.

At en religiøs sekt på den måde sætter sit eget ry højere end et barns tarv, har en grundlæggende forklaring, mener Vibeke Møller, som er læge og familieterapeut samt leder af KRIS, Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte.

Annonce
– Når man selv har travlt med at fremstå som moralens vogter og som den, der prædiker renhed, er det meget problematisk, hvis der i egne rækker sker seksuelle overgreb. Det rammer troværdigheden, og derfor har man set flere gange, at man ikke støtter ofrene, men i stedet råder dem til at holde det for sig selv, siger Vibeke Møller og forklarer samtidig, at mange ledere af religiøse sekter føler sig personligt truet, når de udsættes for ekstern kritik.

– Sekter er kendetegnet ved at have en enkelt eller nogle få meget stærke og magtfulde ledere. Hvis først lederens troværdighed bliver kritiseret, kan det få hele fundamentet under sekten til at krakelere, siger Vibeke Møller.

At man i religiøse sekter undlader at gå til politiet og de sociale myndigheder, selv ved mistanken om alvorlige krænkelser som incest, kan have flere forklaringer, påpeger religionssociolog René Dybdahl Pedersen fra Aarhus Universitet, som forsker i nye religiøse bevægelser.

– Grundlæggende oplever de lukkede religiøse miljøer ofte, at omverdenen alligevel ikke forstår dem, og at det derfor er nyttesløst og i værste fald skadeligt at henvende sig, når man har sager som den aktuelle. Deres fortolkningsrammer vækker ikke genklang i samfundet, og derfor føler de sig dømt på forhånd, siger René Dybdal Pedersen, som også peger på den religiøse leders autoritet og karisma som en af del af forklaringen.

– Der er formentlig en stor del af Faderhusets medlemmer, der betragter Ruth Evensen som en eksistentiel autoritet, der kan rådgive og vejlede dem i svære situationer. Nu kan jeg ikke kommentere den konkrete sag, eller hvad der reelt er sket i Faderhuset, men man har fra andre sekter også set, at lederen på et tidspunkt får så stor magt og indflydelse, at vedkommende på et tidspunkt selv føler sig overbevist om at have en bedre forklaring og løsning end den, der bliver dikteret af lovgivningen, forklarer René Dybdal Pedersen.

Også fra det danske frikirkemiljø bliver der taget generel afstand fra ledelsesformen i Faderhuset. FrikirkeNet, der repræsenterer en lang række frikirker, udsendte i går en pressemeddelelse, hvor der udtrykkes stor bekymring over udviklingen i Faderhuset.

– Åndelig manipulation og diktatorisk lederstil er tilsyneladende blevet en del af dagens orden i Faderhuset – og den slags tager FrikirkeNet skarpt afstand fra, lyder det fra Tonny Jacobsen, som er formand for FrikirkeNet.

Sagen om Faderhusets håndtering af incest-anklagerne førte i går til, at Faderhusets leder Ruth Evensen blev meldt til politiet. Her vil man nu undersøge, om der er grundlag for efterforskning og en eventuel sigtelse mod sektens kontroversielle leder. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Faderhuset om sagen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Incestsager truer sektlederes magt

vic, publiceret d.16/04 11:05 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Incestsager truer sektlederes magt
Første korinther 6:1-6
Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? Men når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? I stedet for fører i broder sag mod broder, og det for ikke- troende!
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock