Fordybelse og afslapning er kendetegn ved de meditationsgudstjenester, som stadig flere sognekirker forsøger sig med. Her er det en scene fra Emdrup Kirke, som for nylig indbød til en musikalsk aften-gudstjeneste med meditation, tekstlæsninger og tid til personlig refleksion på programmet. –
- Kristian Juul Pedersen/Scanpix.
Anna Mogensen |
16. april 2008
Stille eftertanke, ro og fordybelse var i centrum, da Emdrup Kirke inviterede til meditations-gudstjeneste og uropførelse af komponisten Jørgen Messerschmidts værker. Meditation vinder for tiden indpas i flere kirkelige sammehænge
Bløde orgeltoner og tid til fordybelse ledsaget af lyse stemmer fra koret lokkede for nylig menigheden og almindelige interesserede i Emdrup ved København ind i det dunkle kirkerum, der denne aften kun var oplyst af levende lys.
Nogen helt almindelig aften-gudstjeneste er det dog ikke, den moderne murstenskirke har åbnet dørene for. Ved en meditationsgudstjeneste inviteres menigheden til at synke dybt ned i en lomme af ro og eftertænksomhed, her over temaet faste og syndsbekendelse. Flere og flere danske sognekirker har i de senere år sat meditation og spiritualitet på programmet, og Emdrup Kirke indskriver sig med aftenens meditationsgudstjeneste i denne tendens. Her med et særligt musikalsk tilsnit.
Et af sognebørnene, Jørgen Messerschmidt, er nemlig komponist, og det er hans vederkvægende musik, der flyder fra koret. Ingen skingre staccatotoner her, men kun sarte, bølgende lyde.
Flest unge, få ældre smyger sig ind på kirkebænkene. Teenagerne i konfirmationsalderen sidder forrest, kæresteparrene med armene om hinanden på de bagerste bænke. Et ungt forældrepar lister sig forsigtigt ind på en af de tomme bænke i midten. Han sætter en babyalarm fra sig, krænger skoene af og vikler benene sammen i lotusstilling.
En snert af buddhisme kommer med ind i kirken, selvom det slet ikke er hensigten at blande religiøse handlinger fra buddhismen og kristendommen i meditationsgudstjenesten.
– Nej, det er ikke meningen, at vi vil kombinere de to religioner, siger Solveig Tofft, der er organist i Emdrup Kirke.
Meditationen er mere tænkt som refleksion over den kristne tro, snarere end det skal handle om at udvide sin bevidsthed og at gå i et med intetheden.
– I meditationsgudstjenesten er det meningen, at man skal lægge de praktiske ting bag sig og fokusere på troen, i og med at der er et tema, som hedder faste, eftertænksomhed og syndsbekendelse, understreger hun.
Jørgen Messerscmidt har komponeret de bløde orgelsatser og korsangen over gudstjenestens liturgiske led, Kyrie Eleison, Gloria in excelsis Deo, der projekteres op på storskærm. ”Herre forbarm dig, Ære være Gud i det højeste.”
Musikken skruer alt, hvad der måtte have været af hektiske hjernebølger ned på laveste frekvens. Øjne lukkes i de ellers opmærksomme ansigter – hos enkelt løsnes ansigtstrækkende så meget, at eftertænksomheden kan forveksles med tiltrængt søvn efter en lang arbejdsuge.
Læsningerne ved meditationsgudstjenesten kommer fra Esajas’ Bog og Johannes’ Første Brev. De handler alle om temaet synd, syndsbekendelse og tilgivelse.
Præstens stemme hviler på en klangbund af tonerne fra orgel eller kor, og når den forstummer, rodfæster ordene sig i musikken, der bare fortsætter. Tonerne indbyder til refleksion over budskabet, han lige har formuleret: At benægte sin synd er et vildspor – den eneste vej ud af synden er at bekende den for derefter at få tilgivelse.
Ligesom traditionelle meditationsøvelser giver gudstjenesten anledning til at styrke ansvarlighed, medfølelse og empati – i aften i det kristne fællesskab. Ikke at man dermed bliver en bedre kristen. Snarere er meditationen tænkt sådan, at menigheden sådan en aften blot understøttes i den kristen tro.
– Man kan måske sige, at meditationen hjælper os til at leve det kristne liv og leve i troen. Selvom næstekærlighedsbuddet selvfølgelig er stærkt, er det er svært at gradbøje det at være kristen, siger Solveig Tofft.
De sidste toner, der sender folk ud i den regnfulde februaraften, er Messerschmidts ”Improvisation” for orgel. Mere energisk, skarpere og højre. Lyde, der insisterer på at hente folk tilbage fra den meditative dvale, de har hvilet i.
Da koret tager over med en aftensang fra Den Danske Salmebog, er de fleste hevet op fra eftertænksomhedens dyb.
Men det er til de milde toner fra aftenens begyndelse at sko bindes, frakker knappes, og menigheden rejser sig med ny energi til at tage fat på ugen, der venter forude.
kirke@kristeligt-dagblad.dkLæs mere om kristen meditation og spiritualitet på kristendom.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad