Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dannelse kan bryde den sociale arv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dannelse kan bryde den sociale arv

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Mads Jæger

Født 1976, ph.d., cand.scient. soc., seniorforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Noget tyder på, at børneinstitutioner kan spille en afgørende rolle i at bryde den sociale arv gennem indlæring af blandt andet sociale kompetencer og god omgangstone. Det påpeger en forsker fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Børn af enlige forældre klarer sig dårligere end børn i kernefamilier. Børn af ufaglærte får dårligere uddannelse og karriere end børn af akademikere.

Den sociale arv er en af de såkaldte jernlove inden for sociologi, og den eksisterer som et tilsyneladende ubrydeligt fænomen i alle lande til alle tider. Den gælder i dag, som den gælder for den generation, der er født i 1954, og hvis børn forskere på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet) er i færd med at interviewe.

Den sociale arv indebærer blandt andet, at for at et barn af en ufaglært skal få et lederjob, skal barnet ligge blandt de øverste 25 procent, hvad angår indlæringsmæssige færdigheder, for at have samme chance som et barn af en far i lederjob, der ligger blandt de nederste 25 procent.

Så langt så skidt. Druk, vold og narko i hjemmet avler druk, vold og narko i næste generation, ligesom dårlig uddannelse avler dårlig uddannelse med ringe jobmuligheder, ringe indtjening og ringe muligheder for et godt familieliv til følge. Hele den onde spiral, som er så svær at bryde.

Annonce
– I Danmark – og også i Sverige – har forskere traditionelt defineret social arv som en deterministisk systemfejl, samfundet bør løse. En mere sociologisk definition går på, at der af forskellige årsager er en sammenhæng mellem forældres status, helbred, uddannelse, job samt familiesituation og den position, barnet havner i senere i livet. Her taler man om en sandsynlighedsdefinition, fortæller seniorforsker på SFI Mads Jæger, ph.d. og cand.scient.soc.

Han forsker i, hvad sociale risikofaktorer i barndommen betyder senere i livet, og han skal i gang med et nyt treårigt forskningsprojekt, der skal belyse, hvilken betydning tidspunktet for for eksempel forældrenes skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed og fattigdom har for børnenes senere uddannelsesvalg, karriere, indkomst og familiedannelse.

– Selvom det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem social baggrund og livschancer, dvs. ens chance for at opnå en bestemt social position, ved man kun ganske lidt om de komplekse årsager, der skaber disse sammenhænge. For eksempel starter de unge i Danmark senere på en uddannelse, og de er længere undervejs sammenlignet med andre lande. De er længere om at finde en partner og om at få børn. Det kunne betyde, at den sociale arv med hensyn til valg af partner er lavere, fordi folk er ældre, når de vælger partner, og forældrenes indflydelse er mindre, siger Mads Jæger og tilføjer, at i lande som Tyskland og USA styrer forældrene deres børns valg af uddannelse og partner langt mere end i Danmark.

I Tyskland bliver barnet allerede fra 7. klasse sat ind på et fast uddannelsesspor, og i USA betaler forældrene uddannelsen. I begge lande stifter de unge tidligere familie, end tilfældet er i Danmark. Ifølge Mads Jæger er især demografi og familiedannelse af betydning for den sociale arv.

– Børn af enlige klarer sig dårligere, men måske ville det også være gået dem skidt, hvis forældrene ikke var blevet skilt. Det ved vi ikke. Hvad betyder tidspunktet for skilsmissen for barnets livschancer? Hvad betyder tidspunktet for en forælders arbejdsløshed eller sygdom? Er det længden eller tidspunktet, der er afgørende? Hvad betyder tidspunktet for en flytning? spørger Mads Jæger, som skal følge den såkaldte 1980-kohorte, altså unge født i 1980, og deres familiemæssige situation over tid. Han skal rundt til hele familien, også søskende, fætre og kusiner.

Der er en sammenhæng mellem forældrenes indkomst og børnenes indkomst. I Danmark drejer det sig om 20 procent af indkomsten, der kan forklares gennem den sociale arv. I Europa set under ét er det 30 procent, og i USA er det 40 procent. Vi har således – med Mads Jægers ord – halvt så meget social arv i Danmark som i USA.

– Den sociale ulighed herhjemme er faktisk temmelig lille i forhold til de fleste andre lande. Det betyder ikke, at mekanismen ikke stadig gælder, og at ringe vilkår ikke stadig avler ringe vilkår. Men forskellen er ikke så voldsom som andre steder, siger Mads Jæger.

Den sociale arv er lidt stærkere for drenge end for piger – både opad og nedad. Pigerne klarer sig ofte bedre i uddannelsessystemet end drengene, men de får ikke de høje stillinger, selv om de tit er overuddannede.

Det altoverskyggende spørgsmål, som må stilles til alle sociologer, der beskæftiger sig med social arv, er, hvordan man kan bryde den onde cirkel. Ifølge Mads Jæger er det kulturelle faktorer såsom omgangstone i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen samt dannelse i det hele taget, der forklarer uligheden i Danmark. Og spørgsmålet er så, hvordan man giver folk dannelse. Hvilke våben har vi i kampen mod den sociale arv? For det er klart, at traditionelle velfærdsmidler som penge ikke duer her.

Mads Jæger peger på to vigtige indsatsområder: børneinstitutioner og ungdomsuddannelser. I børneinstitutionerne kan børn fra ressourcesvage familier få kognitiv, sproglig og motorisk stimulering, lære god omgangstone, få ordentlig kost, lege, synge og lære sociale kompetencer. Samt opdyrke et socialt netværk. Alt dette er ikke mindst vigtigt for de etniske minoriteter, som for manges vedkommende klarer sig meget dårligt i uddannelsessystemet og hverken opnår socialt netværk eller praktikplads.

Og ungdomsuddannelsen er ifølge Mads Jæger det vigtigste valg for unge i Danmark, men problemet er, mener han, at der ikke findes meritoverførsel. Springer man fra én uddannelse og påbegynder en anden, skal man starte helt forfra. Systemet er utilgivende, og omkostningerne ved at starte forfra kan være for store for nogle. Mentorordninger i ungdomsuddannelserne og obligatorisk børnehaveklasse er et skridt i den rigtige retning ligesom obligatorisk børnehave ville være det, påpeger Mads Jæger. I folkeskolen er det for sent at gøre noget ved den sociale arv. Uligheden er den samme fra 1. klasse til 10. klasse, viser alle undersøgelser.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Sociale medier udvider grænserne for mobning

Den sene forsoning

Skilsmisse kan gøre børns spejling i forældrene vanskelig

Seksualundervisning i familien

Far og mor skal turde tale med deres børn om sex

Drop drømmen om at være venner efter skilsmissen

Niels Egelund: Alle bør prøve at få ægteskabet på ret køl igen

Skilsmisseskolen: Skilsmisse er familieliv under omlægning

Alle har tabt

Forældre bør være varsomme, når de går på kur

Søskendelivet er under forandring

Fire råd når søskendeflokken udvides

”Det er nemmere at være børnefamilie i Danmark end i England”

Spanskrør, strutskørter og snotnæser

Julen er højsæson for hygge - eller er den?

Første dyk er det hårdeste

”Brætspil er små bidder af oplevelser”

Organiseret leg omkring bordet

”Det her er bedst for mine børn”

Er pasning ude skadeligt for små børn?

Tidlig pubertet: En alder med både pudekampe og humørsvingninger

Pige, kend din pubertet

Tidlig kønsmodning er en gåde

Familien er flyttet i skoven for at vende civilisationen ryggen

Et godt ægteskab kræver vilje og prioritering

Børns voksenstyrede hverdag

Balance mellem arbejde og privatliv - Småbørns-familier bør have bedre kår

Teenagemødre er et globalt problem

Livet er en dag ad gangen for Ella og hendes familie

Mobiltelefoner og travl hverdag forstyrrer børns nærvær med forældre

Det behøver ikke være glimmer og den store limpistol hver gang

De havde ikke mistanke om drikkeriet

Mange børn vokser op i skyggen af et alkoholmisbrug

”Man skal da have et håb”

Nydanske børn er en udfordring for specialskoler

Gymnastik er hele hendes liv

Advarsel mod at gøre børneidræt til elitesport

Teknologiske hospitalsforløsninger har afløst naturlige hjemmefødsler

Singler skal sørge for at være søde ved sig selv

Man skal sørge for at have det godt - også mens man venter på ønskebarnet

Vi er blevet gode til at snakke tingene igennem

Forældrekurser på vej over hele landet

Vi ved stadig ikke, hvordan vi skal håndtere en skilsmisse

”Det sociale kan godt bekymre mig”

Et godt klassefællesskab i skolen er også forældrenes ansvar

Forventningerne til moderrollen har ændret sig markant

Opgør med den sorte skole i fødsel og amning

Familieferie med indhold

Sandheden er blevet en luksusvare

Brød bagt på overskud

Dansk hverdag blev udskiftet med familietid på verdenshavene

Psykisk sygdom skal på skoleskemaet

Moderne børneliv skriger efter tid til ro og fordybelse

Unge kræftpatienter slås med ensomhed

Udbredt skepsis mod ADHD i Frankrig

Hvis folk vidste, hvad de gik ind til, når de fik børn, kunne nogle skilsmisser undgås

Danske børn kæmper mod kiloene

Samspilsramte forældre og børn spiller musik

Skolebørns mødre agerer advokater for børnene

"Jeg ville bare gerne være ung og almindelig"

Bedstefædre er kommet frem på banen under lockouten

Lockouten kan øge børns interesse for politik

Børnene udfordrer kærligheden

”Det har været enormt forstyrrende for mig at være sammen med dig”

10 ting, du kan lave med dit barnebarn under skolekonflikten

Børn styrkes af at kende deres familiehistorie

Langfredag er også for børn

Moderinstinkterne er på vej tilbage på fødegangen

Voksne undervurderer børns interesse for nyheder

”Man får lidt styr på, hvad der sker i verden”

Professor: Sygeliggør ikke det almindelige

Når børn mærker for meget

Kroppens store betydning indtager børneværelset

Børn vinder ved at være i naturen

”Vi skal give os selv og vores børn mere plads til eftertænksomhed”

Eckersberg bidrager til skolernes ”Uge Sex”

Ældre fædre er ikke kun en gevinst

Kommunalt misbrug. Rovdrift på pårørende er en dårlig samfundsforretning

Et billede af enhver

Kaos i økonomien: De ubetalte regningers pris

Mig-generationen gør uro til et voksende problem

De har sat ro på skoleskemaet

En tur i skoven skal styrke borgere fysisk og mentalt

Et godt forhold til sine søskende er guld værd

”Det dur ikke at være alene”

En juleaften helt for mig selv

Katolsk biskop: Den største etiske udfordring ligger i at bevare familien

Julesorg: Julen minder os om dem, vi mangler

Børns Vilkår: De bedste råd til at skåne skilsmissebørn

Nybagte mødre tager på kursus i at undgå stress

Nybagte mødre tager på kursus i at undgå stress

Internettet gør mange barselskvinder usikre

Internettet gør mange barselskvinder usikre

Alle børn gør det godt – hvis de kan

Færre ønsker at drive familievirksomhed

Slægt skal følge slægters gang

Voksne forventer for meget af de unges mediekompetencer

Vores skandinaviske venlighed slår os ihjel

Singlemænd er ufaglærte og fra provinsen

Gode råd til sammenbragte familier

Privatliv uden grænser

Vi har så mange ubesvarede spørgsmål

Børnebørn skal inddrages, når bedsteforældre får kræft

Sagt om skilsmisser i denne uge

Sæt livskundskab på skoleskemaet

Fraskilte i konflikt lærer at blive kolleger

Her er der kærlighedssovs og pizza på menuen

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​