Tørklæder er et undertrykkende symbol. Det har længe været fokus i debatten om muslimske kvinder og tørklæder. Men når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg, for det spiller ikke den store rolle for muslimske mænd, om kvinderne bærer tørklæde. Det viser en ny interviewundersøgelse IntegrationsStatus om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af instituttet Catinét.
Af 1002 respondenter i undersøgelsen er 81 procent muslimer.
Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.
Samtidig svarer 66 procent af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt. At kvinderne bærer tørklæder ser derfor ud til at være deres eget valg. Det resultat overrasker dog ikke forskningskonsulent for Catinét Flemming Mikkelsen, der står bag rapporten.
At kalde tørklædet undertrykkende er helt ude af proportioner. Men det ved alle, som kender miljøet godt. Derfor er resultatet bestemt ikke overraskende for os. Det er derimod meget tydeligt, at kvinderne bærer tørklæde helt frivilligt. Hvor tørklædet for muslimer er blevet et symbol på at markere sin religion, er tørklædet for modstanderne i stedet blevet et hadeobjekt, som kan bruges i kampen mod flygtninge og indvandrere. Dér er skismaet, siger Flemming Mikkelsen.
Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde, og for hvem religion samtidig spiller en stor rolle.
Men blandt alle respondenterne er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tøklæde.
Teolog og medstifter af Islamkritisk Netværk Katrine Winkel Holm er dog ikke i tvivl om, at nogle kvinder bærer tørklæde af tvang.
Jeg undrer mig over, at de bærer tørklædet. Ikke alle muslimske kvinder er undertrykte, men tørklædet er symbol på sharia, og det er skræmmende, at flere kvinder bakker op om sharia.
Man kan dog ikke sige noget generelt om tørklædet. Alligevel er det netop, hvad alt for mange gør, og det udgør problemet, mener ph.d. i religionshistorie på Københavns Universitet Kate Østergaard.
Resultatet er overraskende i forhold til en stereotyp opfattelse af, at tørklædet er noget, som mændene kræver, at deres kvinder bærer, som patriarkalsk overhoved i familien. Men reelt er det ikke overraskende, fordi den samme religion er i udvikling. Tørklædet kan tillægges mange betydninger og bæres af vidt forskellige grunde fra kvinde til kvinde. For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.
Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.