Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde, og for hvem religion samtidig spiller en stor rolle.

Men blandt alle respondenterne er det kun 22 procent af mændene og 29 procent af kvinderne, der finder det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tøklæde.

Teolog og medstifter af Islamkritisk Netværk Katrine Winkel Holm er dog ikke i tvivl om, at nogle kvinder bærer tørklæde af tvang.

– Jeg undrer mig over, at de bærer tørklædet. Ikke alle muslimske kvinder er undertrykte, men tørklædet er symbol på sharia, og det er skræmmende, at flere kvinder bakker op om sharia.

Man kan dog ikke sige noget generelt om tørklædet. Alligevel er det netop, hvad alt for mange gør, og det udgør problemet, mener ph.d. i religionshistorie på Københavns Universitet Kate Østergaard.

– Resultatet er overraskende i forhold til en stereotyp opfattelse af, at tørklædet er noget, som mændene kræver, at deres kvinder bærer, som patriarkalsk overhoved i familien. Men reelt er det ikke overraskende, fordi den samme religion er i udvikling. Tørklædet kan tillægges mange betydninger og bæres af vidt forskellige grunde fra kvinde til kvinde. For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.

– Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk