Spørgsmålet om et forbud mod den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir splitter. Et tidligere højtstående medlem af foreningen, der nu står frem, mener, at et forbud ikke vil standse medlemmernes forsøg på at radikalisere andre.
Modsat ønsker Dansk Folkeparti Hizb ut-Tahrir forbudt ved lov. Og justitsminister Lene Espersen (K) med et flertal i Folketinget ser også gerne et forbud. Dog kun hvis det kan ske ved en domstol. Hun afventer fortsat rigsadvokatens anbefaling om muligheden for det.
- Hvis det viser sig, at Hizb ut-Tahrir virker ved vold og derved kan opløses ved domstolene, så mener jeg, det er den vej vi skal gå, siger hun.
Det tidligere højtstående medlem af Hizb ut-Tahrir, 33-årige Muhammad Hee, advarer i Morgenavisen Jyllands-Posten mod foreningen. Han har dansk baggrund, men konverterede til islam for at kunne blive gift med sin ungdomskæreste. I 2004 trådte han ud af foreningen, og står nu frem.
Muhammed Hee opfordrer frem for et forbud moderate muslimer til at gå imod Hizb ut-Tahrir i den offentlige debat, hvor det er muligt. Samtidig advarer han muslimske familier og sociale myndigheder om at være på vagt over for Hizb ut-Tahrirs forsøg på at hverve utilpassede unge muslimer.
Lene Espersen lægger vægt på, at et eventuelt forbud ikke kan stå alene.
- Det er vigtigt, at Hizb ut-Tahrir står fuldstændig isoleret, og det er de store grupper af moderate muslimer de bedste til at gøre. De moderate muslimer skal på banen, siger hun.
Justitsministeren er opmærksom på risikoen for, at et forbud netop kan gøre foreningen interessant for ekstremister og give den martyrstatus.
- Men den vej jeg mener man med rimelighed kan sige, at et land altid må gå, det er den mulighed, grundloven giver os, hvor vi kan bede domstolene om at opløse en forening, der virker ved vold, siger hun.
Yderligere henviser hun til en række initiativer, der skal modvirke radikalisering af især unge mennesker og til, at PET er opmærksomme på Hizb-ut-Tahrir.
SF er imod et forbud og bakker i stedet op om Muhammed Hee's opfordring til moderate muslimer om at gå imod Hizb ut-Tahrir i den offentlige debat. Samtidig med, at landspolitikerne diskuterer et forbud, viser en Ritzau-rundspørge, at halvdelen af de danske byrådspolitikere med indvandrerbaggrund mener, at Hizb ut-Tahrir skal forbydes.
Rigsadvokatens undersøgelse, der snart ventes klar, skal klarlægge, om der er grundlag for at bede domstolene opløse foreningen.
Her mener Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget, Marlene Harpsøe, at Muhammed Hee's oplysninger om, at Hizb ut-Tahrir sender store pengebeløb til Mellemøsten, bør tale for et forbud. Hun frygter, at pengene bruges til at støtte terror. Det samme gør Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup.
- Hvis det er sandt, at der foregår en organiseret pengeoverførsel til Mellemøsten, hvor medlemmer sender penge til Hizb ut-Tahrir, der som bekendt mener, at kalifatet skal indføres via militærkup, så er spørgsmålet vel, om dette overhovedet er lovligt. I hvert fald skal det undersøges, siger Karen Hækkerup.
Fakta om Hizb ut-Tahrir:
Hizb-ut-Tahrir er arabisk og betyder Befrielsespartiet
Det er en dansk fundamentalistisk muslimsk organisation, der argumenterer for oprettelsen af en islamisk stat. I 2004 var hvert sjette medlem en person med dansk baggrund. Bevægelsen er forbudt i Tyskland og betragtes som terrororganisation i Sverige. Rigsadvokaten har tidligere undersøgt organisationen, men har besluttet, at der ikke er grundlag for at forbyde den i Danmark.
Hizb ut-Tahrirs talsmand, Fadi Abdullatif, fik i 2003 en betinget dom på 60 dage for at stå bag en hjemmeside og løbesedler rettet mod jøder med teksten: "Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer".
Rigsadvokaten undersøger i øjeblikket igen, om der er materiale til at opløse Hizb ut-Tahrir. Hvis Rigsadvokaten finder et juridisk grundlag for at kunne opløse foreningen, vil det ske med hjemmel i grundlovens foreningsparagraf, der forbyder foreninger at "virke ved vold". Foreningen opløses da via domstolene.
ritzau