Det er overskriften i KD d. 22/4 på et indlæg af Katrine Winkel Holm. Man behøver dårligt nok at læse hendes indlæg, for man kender hendes holdning. Hun vil konfrontation.- Han samtale.
Dette forhold belyses langt bedre, end jeg kan beskrive af Knud Sørensen samme dato i kronikken: "Dialog handler om livsholdning". Vi er alle skabt i Guds billede, så hvorfor så skabe fjender, det har Knud Jørgensen gode svar på. Læs det.
Søren Hansen

Jeg har læst "Pas nu på de nye pennevenner" af Steffen Ravn Jørgensen. ( 23. april) På udmærket måde fortæller han om nogle af de muslimske personer, som er medunderskrivere på brevet.

Nogle af de omtalte muslimske lederes udtalelser er flere år gamle. Måske har de ændret sig i overensstemmelse med et nyere syn på tilværelsen, som man i dansk politik har set Anders Fog Rasmussen gå fra superliberal til moderat.

Man kan da håbe, men behøver da ikke at være alt for naiv; men dialog er nu den eneste vej mod fredeligt samvær.

Til slut skriver SRJ, at Danske Kirkers Råd har "overskredet sine grænser ved at tale på Folkekirkens vegne."

Ja, det kan vel være rigtigt ud fra den almindelige opfattelse, at ingen kan tale på Folkekirkens vegne. Men fortæl os så, hvad man skal gøre, for man kan vel ikke spørge 80% af befolkningen.

Til slut taler SRJ om en "hybrid" ved at påstå, at kristne og muslimer tror på samme Gud. Det er så hans påstand, men jeg har hørt fremtrædende teologer, som er enige i denne hybrid.

Hvorfra har vi så vor viden? Ingen kender jo egentlig til Gud på anden måde, end at vi mener at have oplevet hans eksistens, eller også har vi læst gamle skrifter, som kristne mennesker har skrevet gennem tiden. Men bliver det mere sandt af det?

Jeg har lært om Gud fra før jeg begyndte i skolen. Vi lærte om, hvordan Gud ledede sit folk. Vi lærte om, at han sendte sin søn til jorden for vor frelses skyld. Jeg opfattede klart, at der var tale om 2 forskellige væsener. En åndelig allestedsværende og en jordisk menneskelig. Vi har også lært, at Jesus har sagt, at han og Faderen er eet, hvordan det så skal forstås!? Jeg forstår, at de er i åndeligt fællesskab. I daglig tale bruges bade navnet Gud og Jesus, men sjællent Helligånd, så der må da være en vis skelnen. Helligånden blev, hvis den ikke tidligere havde været her, sendt til os efter Jesu død og opstandelse.

Treenigheden blev først flere århundreder efter Jesus liv fastslået som et dogme - en læresætning, men er læresætninger i virkeligheden andet en programererklæring i en krisetid, hvor de kristne havde svært ved at finde fælles fodslag. Muslimerne var jo ikke opfundet dengang, så det var ikke dem, som skabte problemerne.

Det er da rigtigt, at netop her skiller jøder og muslimer sig ud fra de kristne, men det forhindrer jo ikke, at det skulle kunne være selvsamme Gud, man hver især tænker på, idet alle tillægger Gud samme egenskaber; verdens skaber, den eneste, almægtig, evig osv.

Jeg synes den kristne kirkes historie viser, at det har været svært at enes om, hvad der er rigtig kristendom, så man skal nok være lidt varsom med at tro, at man selv har den eneste rette opfattelse.

Søren Hansen