Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Paven fik gennembrud i USA til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paven fik gennembrud i USA

Paven besøg i USA var en succes.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

En populær pave Efter seks dages folkefest med pave Benedikt XVI vender de amerikanske katolikker tilbage til hverdagen. Paven fik overraskende god presse under besøget i ”Guds eget land”

Kirken i verden

Af Andreas Rude

I løbet af sit seks-dages program i Washington D.C. og New York 15.-20. april nåede pave Benedikt XVI hele vejen rundt – fra besøg hos præsident Bush og tale i FN til en mindehøjtidelighed ved Ground Zero i New York og to store offentlige messer med tilsammen 100.000 deltagere.

Tabloidavisen New York Post, der er kendt for sine slagfærdige overskrifter, opsummerede på forsiden Benedikts folkelige gennembrud med ordene: ”Come to Papa: Fifth Ave. Frenzy for Pope” (Kom hjem til far – Pavebegejstring på Fifth Avenue) – et gennembrud, der vel at mærke også omfattede et overraskende møde med nogle af ofrene for den katolske sexskandale i USA.

Hermed viste Benedikt amerikanerne, at den tyske, intellektuelle pave også mestrer de store gestus og står ved sit ansvar som kirkelig leder, også når det gør ondt.

Annonce
Paven talte dog også i mindre, specialiserede forsamlinger, og nu, hvor han er taget hjem igen, vil det være tid for biskopperne og andre religiøse ledere til nærmere at overveje hans ord. For selv om Benedikt ikke chokerede sine omgivelser med en ny Regensburg-tale, er temaerne de samme som i den berømte tale om tro og fornuft – identitet, fællesskab, frihed og sandhed. To taler den 17. april – til henholdsvis katolske universitetsfolk og repræsentanter for ikke-kristne religioner – gjorde det helt klart.

I et møde med omkring 200 repræsentanter for amerikanske jøder, muslimer, buddhister og jainister understregede paven, at dialogen mellem religionerne bør gå videre end blot enigheden om at arbejde for freden. For paven handler dialogen i endnu højere grad om i fællesskab at søge frem til sandheden og at vække en længsel hos alle mænd og kvinder efter at søge svar på, hvad menneskelivet går ud på.

– Stillet over for disse dybere spørgsmål om menneskets oprindelse og skæbne peger kristendommen på Jesus af Nazaret. Vi tror, at han er det evige Ord, som blev kød for at forsone mennesket med Gud og klarlægge al tings årsag, sagde paven.

Benedikt advarede samtididig om, at de gode hensigter, når vi taler med andre af en anden tro, ikke bør skygge for forskellene.

For der er intet vundet ved at underspille sin egen identitet.

– Kære venner, måske er vi i vore forsøg på at finde lighedspunkter veget tilbage fra vores ansvar for at drøfte vore forskelle roligt og klart ... Det højere mål for den interreligiøse samtale kræver en tydelig udlægning af vore respektive religiøse læresætninger, understregede han.

Tidligere samme dag mødtes paven med godt 800 katolske universitets- og skolefolk, og her var kodeordene også ”sandhed” og ”identitet”.

Flere end 3 millioner amerikanske børn og unge går i katolsk skole eller på et katolsk universitet, og det amerikanske katolske undervisningsvæsen har generelt et vældig godt ry med flere universiteter i international topklasse. Ikke desto mindre foregår der en løbende debat om, hvor katolske mange af særligt universiteterne i grunden er, og om det fine akademiske ry kun er opnået ved at nedtone den konfessionelle side af sagen.

Ifølge Benedikt er det dog forkert at se en modsætning mellem akademisk dygtighed og kirkens tro. Tværtimod er bevarelsen af en katolsk intellektuel tradition, der også har blikket rettet mod religiøse værdier, særlig påtrængende i en tid, der domineres af tvivl og usikkerhed.

– Når intet ud over individet anerkendes som virkeligt, så bliver det i sidste ende en selv og tilfredsstillelsen af ens umiddelbare ønsker, der bliver den højeste dommer, sagde han.

– Langsomt begynder man at sænke standarden. Vi kan i dag iagttage en forlegenhed over for forestillingen om ”det gode” og en ørkesløs jagt på det nye maskeret som virkeliggørelsen af frihed. Vi er vidner til den antagelse, at enhver erfaring er lige meget værd, og vi ser en tøven over for det at indrømme mangelfuldhed og fejltagelser, advarede paven universitetsrektorerne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om international kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​