Morten Rasmussen , Nanna Schelde, Henrik Hoffmann-Hansen |
24. april 2008
Kirkeministeren og en fremtrædende kønsforsker er blandt dem, der nødigt ser, at præstegerningen ender som et rent kvindefag
Folkekirken er bedst tjent med at have nogenlunde lige mange mænd og kvinder som præster. Derfor er det betænkeligt, at mænd i stort omfang fravælger både teologistudier og præstegerning, her 60 år efter at den første kvinde blev udnævnt til sognepræst.
Det mener en fremtrædende kønsforsker og flere kirkepolitikere.
Kirkeminister ønsker undersøgelse– Hvis kvindekampen er lykkedes på den måde, at vi nu skal til at arbejde for ligestilling af mændene, er det en Pyrrhus-sejr, kvinderne har vundet, siger kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Hun understreger sin begejstring over, at mange kvinder i dag bliver præster, men efterlyser samtidig en videnskabelig undersøgelse af, hvorfor kvinderne ser ud til at have udkonkurreret mændene. Som omtalt i går er to ud af tre teologistuderende i dag kvinder.
Kønsforsker og lektor i Ny Testamente ved Københavns Universitet Lone Fatum, der har arbejdet som sognepræst, advarer direkte mod den udvikling.
Præstejobbet mister status– Både når det gælder lydhørhed, gennemslagskraft, magt og løn, er det desværre aldrig godt, når et fag bliver et kvindefag. Og jeg tror, at præster om nogle år vil blive betragtet som en akademisk lavstatusgruppe, blandt andet på grund af det "kønsskifte", der foregår netop i disse år, siger Lone Fatum.
– Så er spørgsmålet, hvad der kom først. Måske er der blevet plads til kvinderne, fordi præstearbejdet har mistet status, hvilket typisk betyder meget for mænds valg af karriere. Når først kvinderne udgør et flertal, mister præstestillingen status for alvor, siger hun. Med en tilføjelse om, at hun fuldt ud støtter kvinders adgang til præsteembedet, men samtidig ser en fare for, at kirken udvikler sig til en omsorgsinstitution.
– Præstestillingen er jo allerede blevet udvidet fra primært at handle om forkyndelse til også at handle om omsorg, for eksempel i forhold til sjælesorg. Det kan være ganske udmærket, men det forflygtiger kirkens rolle med at tale med myndighed og kan dermed betyde, at kirken generelt mister anseelse og funktion som fortolker af tilværelsen, siger hun.
Kirkeordførere bekymrede
De Konservatives kirkeordfører Charlotte Dyremose ærgrer sig ligesom kirkeministeren over, at så få mænd vil være præster.
– Det er vigtigt at bevare bredden. Jeg synes, biskopper og provster må overveje, hvordan de kan gøre det mere attraktivt for mændene at gå præstevejen. Fra politisk side er det svært at gøre noget, for det skal stadig være menighedsrådene, der kalder præsterne. Det er et internt anliggende, men som menigt medlem af folkekirken synes jeg bestemt, det er et problem, at der i store områder stort set kun er kvindelige præster, siger Charlotte Dyremose.
Den bekymring deler Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, ikke.
– Kønnet spiller ingen rolle for forkyndelsen, men ud fra et generelt fagpolitisk synspunkt er det godt, at alle fag rummer begge køn, siger hun.
– Jeg synes, menighedsrådene skal overveje, om de job, de tilbyder, også er attraktive for mændene. Det kan være, det er nødvendigt at modernisere sig, så der ikke kun er fokus på de bløde værdier. Det ville være mærkeligt, hvis det udelukkende er det gejstlige, der holder mændene væk, siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad