Morten Thomsen Højsgaard |
24. april 2008
Vellykket og realistisk mediehåndbog er en gave til folkekirken
En anerkendt teologilektor foreslog for nylig, at folkekirken skulle bruge cirka tre milliarder kroner om året på bedre kommunikation. Ved at spendere blot 275 kroner på den nye mediehåndbog for kirkefolk vil de fleste sogne kunne komme meget langt med deres kommunikation for et langt mindre beløb.
Håndbogen ”Kirken ... og en masse medier” udfylder et klart tomrum. Folkekirken har både på nationalt og lokalt niveau et indlysende behov for at få bedre presse. Men meget få kirkefolk har som afgående Roskildebisp Jan Lindhardt et naturtalent for at gøre sig synlige i den brede offentlighed.
Den nye mediehåndbog giver opskriften på, hvordan kirkens budskaber kommer ud over den berømte rampe til flere danskere, til alle dem, der gerne vil, men har brug for at vide netop – hvordan.
Bogens nærmest kvadratiske format er lækkert. Dens indhold er praktisk. Den er nem at læse. Som var der tale om ren chokolade, skal den derfor også nok få mange menigheders og præsters budskaber til nu at glide lettere ned rundt omkring på landets avisredaktioner og foran tv-apparaterne i folkets samtalekøkkener.
Danmarks Kirkelige Mediecenter, som står bag, har til lejligheden samlet fyndige råd og vink om kirker og medier fra Danmarks Radios Mette Bock over spinekspert Lotte Hansen til vor egen Erik Bjerager. Men mediecentrets egne folk fylder selv mest i bogen med flere meget velskrevne og fornuftige kapitler. Om det gode sprog. Om hvordan man laver et læseværdigt og indbydende kirkeblad. Om hvordan man tager fængende billeder. Om rigtig brug af Power Point i kirken. Om opdaterede hjemmesider. Om harmonisk layout. Om målgrupper og realistiske kommunikationsplaner. Og om hvordan eller hvornår landets journalister bedst kan kontaktes.
Var kirkefolket uskyldigt i forhold til medierne førhen, så bliver renheden brat brudt her med en håndfast instruktion om, at dårlige historier helst skal gives til pressen sidst på fredag eftermiddage eller op til store kongelige begivenheder. Hvorimod de gode historier får størst succes, hvis de afleveres i god tid, gerne om formiddagen og helst i form af en pressemeddelelse på én A4-side, sendt via e-mail i et mundret sprog og med telefonnummer på afsenderen.
Mediecentret følger skam med i æterens spin. Men husker også jordforbindelsen. Sandheden kan ikke skjules. Og journalister er også bare mennesker, hvis arbejde er at være kritiske, lyder nogle af vurderingerne undervejs.
Bogens svageste led er afsnittet om hjemmesider. Her er forfatterne for bundne af, at de også skal forsøge at sælge/omtale netop det hjemmeside-system, som mediecentret selv forhandler. Tiden og pladsen kunne være brugt bedre. For eksempel ville en mere effektfuld og aktiv overskrift end den gennemgående ”Indsættelse af sognepræst i Sogneby Kirke” have pyntet gevaldigt.
Men det er småting i den store sammenhæng. Mediecentrets vellykkede og realistiske mediehåndbog er en gave til danske kirkefolk. Den kan og vil hjælpe kirken til at få bedre kontakt til offentligheden. Og den bør læses af såvel kommende biskopper som erfarne præster og menighedsrødder.
Danmarks Kirkelige Mediecenter: Kirken ... og en masse medier – Håndbog i kommunikation. 136 sider. 275 kroner. Udkommer i dag.hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dkKRONIK SIDE 9
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad