Var indgangene kønsopdelte i middelalderens kirker?

Selvom den er dækket med hvid maling, har de fleste nok bemærket den tilmurede dør i de fleste middelalderkirkers venstre side. Den traditionelle forklaring er, at det var kvindernes dør. Man ved, at mænd og kvinder sad i hver sin side i kirken, så forskerne er i mange år gået ud fra, at mændene og kvinderne også gik ind ad hver sin dør i middelalderen.

Ph.d.-studerende ved teologisk fakultet på Københavns Universitet Martin Wangsgaard Jürgensen har forsket i middelalderen, og han peger i stedet på, at kvinder og mænd fulgtes ad gennem døren til højre. Det var hoveddøren, og døren til venstre blev snarere brugt som et alternativ i løbet af kirkeåret. Hoveddøren til højre var indgangsdøren til Kristus, og derfor blev den anden dør brugt til mere negative ritualer såsom bodsgang, begravelser og gudstjeneste langfredag.

Den nye antagelse bygger blandt andet på, at der kun er fundet beviser på kar til vievand ved døren i højre side. Vievand var et fast ritual, som kirkegængerne stænkede sig med, før de gik ind i kirken. Det er en klar fortolkning, at man ikke ville nægte kvinderne at modtage det hellige vand, og derfor må både mænd og kvinder have brugt hoveddøren.

Til gengæld var der kønsopdeling inde i kirken. Her sad kvinderne til venstre og mændene til højre. Man antager, at mændene sad til højre, fordi det står skrevet, at Kristus er ”siddende ved Gud Faders højre hånd”. Kønsopdelingen var dermed til mændenes fordel.

Kirken lagde vægt på, at kvinder skulle tie i menigheden, og de blev derfor gemt væk i den mindst betydningsfulde side af kirken. Derudover blev kønnene adskilt ud fra ønsket om ærbarhed. Kirkerummet skulle være blottet for verdslige elementer, og hvis mænd og kvinder sad sammen, blev det seksuelle forhold antydet. Menigheden skulle i stedet rense rummet og koncentrere sig om gudstjenesten.

De fleste middelalderkirker i Danmark var kønsopdelte. Det fortsatte op til senmiddelalderen i 1400-tallet.

sporgomalt@kristeligt-dagblad.dk