Diskrimination i kirken synger på sidste vers

Det kan normalt betragtes som diskrimination, men samtidig giver det også mening, at nonneklostre ikke ansætter mænd, eller at Islamisk Trossamfund ikke ansætter en kristen som imam, påpeger Lisbet Christoffersen.

– Men det er et problem, hvis de undtagelser tolkes for bredt. Så opstår der dobbelt-diskrimination i forhold til både køn og religion. Hvis eksempelvis Kristeligt Dagblad nu kun ville have ansatte af en bestemt religiøs overbevisning og samtidig kun vil have ansatte af samme køn. Så ville det være udtryk for en dobbelt-diskrimination, der ikke ville være lovlig, siger Lisbet Christoffersen.

Denne dobbelte form for diskrimination er, ifølge hende, det, som er i spil, når nogle konservative mandlige præster ikke vil samarbejde med kvindelige præster – og sådanne sager vil i fremtiden blive et emne for Ligebehandlingsnævnet, mener hun.

Men spørgsmålet er så, hvad Ligebehandlingsnævnet vil sige til sager, hvor bestemte retninger inden for folkekirken vil danne grupperinger på grund af køn?

Spørger man Lisbet Christoffersen vil nævnet vurdere, om det er legitimt systematisk at bortvælge kvindelige præster, når der nu ifølge loven har været lige adgang for mænd og kvinder til præstestillingerne siden 1948, samtidig vil nævnet tage højde for, at det ingen steder fremgår som tvingende nødvendigt ikke at anerkende kvinder af teologiske grunde, vurderer Lisbet Christoffersen.

For hun tror, at Danmark vil skæve til Norge, som er i gang med at implementere samme ligestillingsregler, og som samtidig har undersøgt dette spørgsmål nærmere i en tre måneder gammel udredning. Her foreslår man en mellemvej – en slags afvejningsnorm for, hvordan dobbelt-diskriminationen skal behandles:

På den ene side lægges der vægt på det problematiske i, at trossamfund giver plads til en praksis om kønsdiskrimination, som er i modstrid med det omgivende samfunds normer. Samtidig anerkender man, at en række trossamfund finder det vigtigt at lægge vægt på religionens normer om køn og seksualitet – eksempelvis vil den katolske kirke ikke ansætte kvindelige præster.

I praksis betyder det, at man godt kan acceptere kønsdiskrimination af religiøse grunde, og det vil sige dobbelt-diskrimination ved konkrete stillingsansættelser, hvis det er en afgørende nødvendig følge af trossamfundets lære.

Men i udredningen understreges det samtidig, at diskriminationen kun må finde sted i forhold til den enkelte ansættelse og ikke må danne basis for en generel diskrimination eller chikane.

Ifølge Lisbet Christoffersen betyder denne model, at den katolske kirke fortsat vil kunne opretholde linjen med ikke at ansætte kvindelige præster. Men det betyder omvendt også, at trossamfund, der i forvejen har anerkendt kvindelige præster, ikke kan fravælge at ansætte kvindelige præster med henvisning til en teologisk begrundelse.

– Følges denne tankegang, vil det betyde, at den danske folkekirke ikke kan bruge religion som et argument til ikke at ansætte kvinder. Der vil fortsat være plads til evangelisk lutherske trossamfund, der vil etablere sig på grundlag af køn. Men det må de være som valg- eller frimenigheder, siger Lisbet Christoffersen.

Der har tidligere været episoder fremme om kvindelige præster, der er blevet diskrimineret på grund af deres køn. Men flere kvinder har ikke ønsket at gå videre med sagen, enten fordi de ikke mener, det vil føre til noget, eller fordi de selv bare kan ordne det. Lisbet Christoffersen er dog ikke i tvivl om, at kvindelige præster nu vil komme ud af busken.

– Jeg tror, de vil rejse sager. For med Ligebehandlingsnævnet kommer der et sted, hvor det er fuldstændig legitimt at gå hen, hvis man bliver mobbet eller diskrimineret.

En af de største udfordringer for folkekirken bliver, ifølge Lisbet Christoffersen, hvordan man fortsat tiltrækker mænd til præstestillingerne. For spørgsmålet er, om mænd kun vil være i en sandkasse, som er forbeholdt mænd, så de selv kan bestemme?

– Det tror jeg ikke. Man må sørge for at skabe gode arbejdsforhold for både mænd, kvinder, gamle, unge, heteroseksuelle og homoseksuelle. I folkekirken kan vi ikke have apartheid på grund af køn, farve, seksualitet eller andet. Det eneste kriterium, som ifølge mig er legitimt, er et religiøst kriterium: evangelisk luthersk kristendom. Alle andre diskriminationsforhold skaber apartheid i folkekirken.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk