Kvinder på vej frem i verdens kirker

Selvom Det Lutherske Verdensforbund har sat sig som mål, at kvinder med tiden skal udgøre 40 procent af kirkernes præster, så nægter 37 ud af forbundets i alt 140 medlemskirker fortsat at ordinere kvinder til præster. Der er tale om kirker i for eksempel Australien, Polen, Letland og Malaga.

– Martin Luther har jo forkastet tanken om kvindelige præster. Lidt forenklet sagt er modstanden mod kvindelige præster i dag derfor størst blandt de protestantiske kirker, der følger Martin Luthers dogmatik meget nøje, siger Gerhard Neumann.

For eksempel afviser Den Evangeliske Augsburgske Kirke i Polen kvinder som præster. Kirken tillader kun kvindelige hjælpepræster, og de må ikke være ansvarlige for nadveren.

Mange lande har i modsætning til Danmark, hvor de fleste indbyggere er medlemmer af folkekirken, en stor mangfoldighed af protestantiske trossamfund, der alle har forskellige regler. Derfor er det næsten umuligt at danne sig et overblik over, i hvilke lande kvinder kan blive præster, og i hvilke lande de højst kan arbejde for eksempel som diakoner eller hjælpepræster.

For eksempel har Etiopien to protestantiske kirker, og i den ene kirke uddannes kvinder til præster, mens det ikke er muligt for kvinderne i den anden kirke at få samme uddannelse.

Temaet ”kvindelige præster” er stadig aktuelt i mange af de protestantiske kirker, der ikke tillader kvinderne at være hyrde for menighederne.

Hvor vanskeligt det kan være for kirkerne at tage stilling til spørgsmålet viser en debat i sammenslutningen af ”Selvstændige evangelisk-lutherske Kirker” i Tyskland, også kaldet Selk. Mens den store Evangeliske Kirke i Tyskland – EKD – lige siden 1958 har haft kvindelige præster, har Selk endnu ikke truffet nogen afgørelse på området, selvom kirken har nedsat en kommission og diskuteret emnet de seneste 15 år!

En lignende debat har fundet sted i blandt andet Den Lutherske Kirke i Australien, hvor kvinder heller ikke kan blive ansat som præster.

I de fleste tilfælde hører debatterne op, hvis kirkerne beslutter sig for at tillade kvindelige præster.

En undtagelse var landet Letland, hvor en usædvanlig udvikling har fundet sted. I 1985 havde landets evangelisk-lutherske kirke besluttet at tillade kvindelige præster, men allerede 10 år senere valgte kirkens nye overhoved, ærkebiskop Janis Vanags, at forbyde ordination af kvinder fremover.

Til den svenske avis Kyrka och Folk har Janis Vanags givet følgende forklaring på, hvorfor han ikke længere vil have kvindelige præster i Letland:

”Det er kun muligt at tillade kvindelige præster, dersom store dele af Bibelen erklæres for ugyldig. Jeg har intet imod kvinder: De er meget dygtigere og mere begavede end mænd, hvilket også kan ses i skolerne, hvor de får bedre karakterer. Men det er ikke det, sagen drejer sig om. Det afgørende er, at kvinder, der ordineres, kun kan leve med en speciel form for teologi i kirkene. Det vil ikke længere være muligt at holde fast i alle dele af Bibelen, men vi vil derimod være tvunget til skridt for skridt at undlade dele af Bibelen. Efterhånden læser vi jo ikke længere, hvordan mand og kvinde bør leve sammen i et ægteskab, fordi det jo efter vores mening er forældet. ”Ingen gør det i dag”, siger man. Det er en omgang med Bibelen, som jeg er meget bekymret over, fordi vi på den måde tilpasser vores teologi til det, som til enhver tid er aktuelt. Jeg er overbevist om, at det er en meget farlig vej at gå.”

– Spørgsmålet om kvindelige præster er i bund og grund en konflikt mellem samfundets moderne indstilling til ligestilling af kønnene og kirkens behov for at forholde sig tro over for evangeliet, siger den tyske kirkehistoriker Arnold Ross.

Præsterne handler og giver sakramente som repræsentanter for Jesus og Gud, og derfor mener modstanderne af kvindelige præster, at præsterne skal være i stand til at indtage en faderrolle for menighederne. Modstanderne ser også den kendsgerning, at Jesus udelukkende valgte mænd til apostle, som et bevis for, at kun mænd må være præster.

Tilhængerne af kvindelige præster bruger som modarguemt, at Jesus både ærede og anerkendte kvinder og lod dem modtage Guds nåde på lige fod med mændene.

På verdensplan har kvinder især siden 1970’erne fået mulighed for at blive præster i lande, hvor det tidligere var utænkeligt. For eksempel har de protestantiske kirker i Brasilien, Indonesien og Singapore i dag kvindelige præster, og adskillige kirker i Afrika har endda kvindelige biskopper.

Ifølge Gerhard Neumann er kvinderne ved at opnå ligestilling i mange kirker, fordi der er ved at ske en kulturel forandring i samfundene.

– Mange kirker er begyndt at ordinere kvinder, fordi kirkerne nu ser muligheder i de bibelske tekster for at ændre kirkelige regler, hvilket er noget, som hidtil ikke kunne lade sig gøre af kulturelle grunde. For eksempel står der jo i Bibelen, at Jesus frelser og fornyr HELE den faldne menneskehed, både mænd og kvinder, hvilket så også må betyde, at begge køn bliver del af hans legeme. Mange fortalere for kvindelige præster bruger disse steder i Bibelen som argument for, at kvinder derfor også kan blive præster på lige fod med mændene. Tidligere ville det have været umuligt at anvende denne tolkning af Bibelen i mange lande, siger Gerhard Neumann .

Den kendte amerikanske præst og professor i teologi, Barbara Rossing, ser optimistisk på fremtiden.

– Jeg er overbevist om, at kvinderne med tiden vil dominere præsteuddannelserne i de fleste lande, ligesom det er tilfældet i Danmark, men det vil tage nogle år, før vi er så vidt, siger hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk