Hvor mange folketingsdebatter kan kirke/stat-forholdet overleve?

Spørgsmålet trænger sig på, efter at Folketinget i går tog endnu en tre en halv time lang holmgang om temaet. Det var dels Enhedslistens forslag om i praksis at afskaffe båndet mellem stat og kirke uden en grundlovsændring og dels et forslag fra De Radikale om at flytte personregistreringen fra folkekirken til kommunerne.

Det er mildt sagt ikke første gang, Folketinget tager de debatter. Alene det radikale forslag var oppe for tredje gang, siden VK-regeringen trådte til i 2001.

Umiddelbart kan tilhængere af det tætte bånd mellem kirke og stat som så mange gange før ånde lettet op. Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, det vil sige et meget stort flertal, afviste begge forslag. Et af de klareste forsvar for folkekirkeordningen kom fra Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen, der vikarierede for kirkeordfører Karen Klint.

Til Dansk Folkepartis Søren Krarups store begejstring medgav Sophie Hæstrup Andersen, at den evangelisk-lutherske kirke har været med til at forme velfærdssamfundet og demokratiet, som vi kender det. Og at det trods alt spiller en vigtig rolle, at 83 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken. Enhedslistens ordfører, Line Barfod, kunne modsat ikke begribe, at Socialdemokraterne fortsat vil give et bestemt trossamfund en fortrinsstilling frem for alle andre foreninger.

Enhedslisten erkender, at man ikke uden videre kan ændre Grundloven, som sikrer folkekirken sin fortrinsstilling. Alligevel vil partiet gerne fjerne fortrinsstillingen i praksis, for eksempel ved at erstatte faget kristendomskundskab med et fag om livsanskuelse. Konfirmationsforberedelsen skal lægges uden for normal skoletid, blasfemiparagraffen skal ud af straffeloven, statsanerkendelsen af trossamfund skal afskaffes, og endelig skal kommunerne pålægges at registrere fødsler, dødsfald, vielser og navne.