Domstolsstyrelsens blåstempling af kvindelige muslimske dommeres ret til at bære tørklæde i danske retssale er på vej til at blive underkendt af regeringen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Både i regeringspartierne, Dansk Folkeparti og os Socialdemokraterne er der stor utilfredshed med Domstolsstyrelsens beslutning om, at "der ikke er noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks domstole kan bære tørklæde".

Dommere bør ikke bære religiøse symboler
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har tidligere på ugen på Venstres gruppemøde kritiseret den personalevejledning, som Domstolsstyrelsens bestyrelse er kommet frem til. Han ønsker ikke, at danske dommere skal kunne bære religiøse symboler.

På næste uges møde i regeringens koordinationsudvalg skal topministrene drøfte et forslag om en undersøgelse, som skal kortlægge andre landes regler mod politiske og religiøse symboler.

Forbud skal gælde alle religiøse og politiske symboler
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger lægger regeringstoppen stor vægt på, at kommende regler skal omfatte alle religiøse og politiske symboler - ikke kun muslimske. Det skal nærmere undersøges, om reglerne skal afgrænses til kun at gælde dommere eller også eksempelvis lægdommere, anklagere og myndighedspersoner som politifolk og sagsbehandlere.

Socialdemokratiet har hidtil valgt at tage Domstolsstyrelsens vejledning til efterretning, men hvis regeringen tager intiativ til at omstøde vejledningen, vil partiet bakke fuldt op.

- Religøse eller politiske symboler må ikke stå imellem borgerne og retssystemet, men det vil nogle borgere uden tvivl føle, hvis dommeren bærer tørklæde, kalot eller turban. Dommerne går netop med uniform, fordi de træder ud af rollen som privatperson og ind i rollen som dommer, når de går ind i retssalen, siger retsordfører Karen Hækkerup (S)