Et 500 år gammelt ritual

Nogle oplevede måske søndagens bispevielse af Roskilde stifts nye biskop, Peter Fischer-Møller, som mere katolsk, end vi kender de danske højmesser. Der er måske lidt katolsk inspiration fra før Reformationen hist og pist i ritualet for bispevielsen, men selvom det er højtideligt, så er en biskop i luthersk forståelse kun en præst, som bare har fået det særlige embede at føre tilsyn med præster og menigheder.

Vore dages ritual for bispevielse er senest autoriseret i 1987 og tilrettet en smule rent sprogligt i 1992, i forbindelse med den nyeste bibeloversættelse. Men ritualets udformning går helt tilbage til den lutherske kirkes allerførste dage.

Reformationen blev i Danmark gennemført i 1536, og nu skulle kirken ikke længere være katolsk, som hidtil, men evangelisk-luthersk. For at få den nye kirke i faste rammer, udarbejdede man en kirkelig grundlov, som fik navnet Kirkeordinansen, som Christian den 3. udstedte på latin i 1537. Loven handler blandt andet om gudstjenesten, de kirkelige handlinger og valg af gejstlige. En af de danske teologer, som var med til at skrive loven, var Hans Tausen. Kirkeordinansen er i øvrigt godkendt af Martin Luther.

I 1537 blev de første lutherske biskopper indviet efter det nye ritual ved en stor højtidelighed i Vor Frue Kirke i København. Den tyske reformator og ven af Luther, Johann Bugenhagen, som ikke selv var biskop, var ordinator.

Det bispevielsesritual, som folkekirken bruger i dag, er stort set uændret siden Kirkeordinansen, dog er forskellige elementer taget ud, for eksempel skal biskopperne i dag ikke sværge troskab til kongen.