Præster og biskopper lagde deres hænder på Peter Fischer-Møllers hoved og bad for hans kommende bispegerning. –
- Leif Tuxen.
Claus Vincents |
28. april 2008
Peter Fischer-Møller talte som Roskilde Stifts nye biskop om korset som et logo, ingen reklamemand kunnet have opfundet bedre, og som fortæller, at Jesu liv ikke endte der
Så giv mig hånd derpå, lød ordene foran Roskilde Domkirkes gyldne alter, og så var sognepræst i Terslev og Ørslev, provst Peter Fischer-Møller, ikke længere bare en del af kirkens trofaste fodfolk, men biskop og en del af folkekirkens øverste ledelse.
Det var forårsdag og festdag i Roskilde, da Peter Fischer-Møller skulle vies til biskop efter at have nået finalen i et af de mest omtalte bispevalg på grund af en sjælden pinlig optællingsfejl, som ordinator Erik Norman Svendsen kort strejfede i sin tale til den nye biskop.
Men på den anden side så er alting nu glemt, og dronning Margrethe kunne traditionen tro deltage i spidsen for folkekirkens mest højtidelige begivenhed, bispevielsen.
Hun ankom i ensom majestæt på Domkirkepladsen, og efter spadsereturen op gennem den fyldte kirke med de 800 stående gæster kunne Dronningen tage plads på hæderspladsen i domkirkens kor, hvor også kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V), og landets biskopper med gæster fra Norden skulle sidde, og ceremonien kunne begynde.
Bagerst i processionen, som blev anført af præster og provster i sort, gik dagens hovedperson, Peter Fischer-Møller, sammen med sin kommende kollega, biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, som skulle være den nye biskops sikre holdepunkt i de næste par timers koncentrerede medieopmærksomhed gennem DR’s transmission ud over det ganske land.
At alt gik som det skulle, kunne repræsentanter for hele den officielle folkekirke fra provster og præster, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer til repræsentanter for menighedsråd og menigheder ved selvsyn overskue fra mere eller mindre udsigtsvenlige pladser.
Roskilde Domkirke er gammel, og til at bære konstruktionen er der opført talrige tykke søjler op gennem kirken. Men for dem, der var mest isoleret placeret, var der opsat fladskærme, så alle kunne følge slagets gang.
Erik Norman Svendsen pegede i sin tale på, at en biskop i dag mere end nogensinde er i mediernes søgelys.
– En biskop anno 2008 skal kunne mere end sit fadervor og Luthers og Lindhardts lille katekismus. Han skal være god til medierne, og han skal være god til at få folk i kirke og løse konflikter i sognene. Men et er folks forventninger, noget andet er de pligter, du tager på dig fra i dag. Biskoppen er ikke først og fremmest en administrator, men først og sidst stadig præst, sagde Erik Norman Svendsen.
Peter Fischer-Møller skulle selv som nyslået biskop på prædikestolen. Han tog udgangspunkt i evangeliet til 5. søndag efter påske, med herliggørelsen i Johannes-evangeliet: Fader, timen er kommet. Herliggøre din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig …
Det var derfor naturligt for Peter Fischer-Møller at henvise til det kors, mange danskere bærer om halsen, og det gyldne bispekors, han selv kort forinden havde modtaget som en del af bispevielsens tradition.
– Teksten handler om det ældste billede, vi har i dag af Jesus herliggørelse. Det er samtidig den barske historie, korset har at fortælle om magt. Korset er blevet et logo, som ingen reklamemand kunne have opfundet bedre. Det tomme kors fortæller, at Jesu liv ikke endte der, han er opstået fra de døde. Vi har fået evangeliet betroet, for at det kan vokse hos os. Det betyder, at enhver ikke er sin egen lykkes smed. Det er her, Jesus tager fat. Gud har én gang for alle åbenbaret sin herlighed, sagde Peter Fischer-Møller.
For første gang var der i nyere tid altergang til en bispevielse, selvom det egentlig er en gammel tradition fra den evangelisk-lutherske kirkes første tid. Biskopperne uddelte selv nadveren forskellige steder i domkirken.
En bispevielse slutter med salmen ”Mægtigste Kriste”. Et spektakulært højdepunkt, når 800 mennesker sammen med Dronningen og landets øvrighedspersoner rejser sig op og synger til menighedens Herre: Hos os du blive.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad