29. april 2008
I et liv fra vugge til grav uden en gud er der også brug for ritualer og ceremonier. En gruppe ikke-religiøse arbejder på at lave alternativer uden guder
Danskere, der ikke vil begraves på kirkegården eller giftes i kirken, skal også have mulighed for en særlig ceremoni, mener ateistisk forening.
Bag tilbuddet til de mange ikke-religiøse danskere om anderledes ritualer til livets store øjeblikke står Humanistisk Selskab i Viborg og det landsdækkende Ateistisk Selskab. Sammen har de lavet en arbejdsgruppe, der blandt andet skal overveje ritualer til, når ens kære, der ikke bekender sig til en tro, skal begraves. Danske ateister er endnu ikke organiseret i så stor grad som i Norge, hvor Human-Etisk Forbund har eksisteret i over 50 år og har 72.000 medlemmer. I Norge har forbundet egne ceremonier.
En af initiativtagerne til den danske arbejdsgruppe er Erik Bartram Jensen, ateist og formand for Humanistisk Selskab i Viborg. Han mener, at der er et stort behov for, at ikke-religiøse får inspiration til nye ritualer ved for eksempel begravelser.
– Det er respektløst, når ateister begraves på kirkegården, siger Erik Bartram Jensen. Han mener, at den afdødes livssyn skal respekteres.
Der findes ikke traditioner for, hvordan en ikke-religiøs begravelse foregår. Det er ifølge Erik Bartram Jensen et problem, da mange ikke aner, hvordan de skal gribe det an.
– Hvis døden kommer pludseligt, griber man til dét, man er vant til, nemlig den kristne begravelse, siger Erik Bartram Jensen, der gerne vil undgå det hykleri.
Men det tager tid, før en handling bliver til et ritual, mener forsker i ritualteorier og afdelingsleder ved systematisk teologi på Københavns Universitet Bent Flemming Nielsen.
– Ritualer er svære at skifte ud. Mennesker søger det kendte og bruger ritualer i kritiske situationer, hvor man går fra noget kendt til ukendt.
Det tidligere Østtyskland er et eksempel på, hvordan nye ritualer opstår som erstatning for religiøse ceremonier, fortæller han. Under DDR var konfirmationen sat stærkt under pres. I stedet fejrede man det humanistiske alternativ Jugendweihe, der nåede at blive en tradition og trods DDR’s ophør stadig fejres flere steder i Tyskland. Ritualforskeren er ikke overrasket over, at ateisterne ønsker deres egne ikke-religiøse ritualer.
– Selvom man i sin tankegang er erklæret ateist, kan man have behov for ritualer. For ritualer spiller en vigtig rolle i de fleste samfund, også i det moderne danske, siger han.
Ifølge ateisten Erik Bartram Jensen minder den ikke-religiøse begravelses struktur meget om den kristne. Mange af ritualerne er de samme med fællessang og taler. De klassiske begravelsessalmer er dog skiftet ud med sange.
– Der findes både digte og sange, man kan bruge, såsom John Lennons ”Ima-gine”, Jens Rosendals ”Forelskelsessang” (Du kom med alt dét, der var dig) og den erklærede ateist Jeppe Aakjærs ”Stille, hjerte, sol går ned”, fortæller han.
Ateistisk Selskab vil nu undersøge, hvor mange af medlemmerne, der har brug for ceremoniritualer, fortæller formanden for Ateistisk Selskab, Jesper Vind. /ritzau/
kirke@kristeligt-dagblad.dk