Hvis man ikke er neutral med et tørklæde, er man det næppe uden tørklæde.

Man må holde fast i at folk er i stand til at skelne mellem deres privatperson og deres offenlige funktion. Det skriver de jo trods alt under på at de vil gøre. Hvem kan ellers være trygge ved at få sin sag for hos en dommer som er konservativ eller DF'er? De vil jo sætte alle i fængsel.

Sådan som jeg har forstået regerings oplæg til det her, betyder det altså at alle former for religiøs påvirkning fjernes - evt. også hos tilhørerne, anklagerne og forsvarerne.

Det kommer til at betyde, at f.eks. muslimer ikke kan være tilhørere til en retssag, hvis de har muslimsk hoved-beklædning på, jøder kan ikke vidne iført kalot, og kvindelige anklagere kan ikke have et synligt Dagmar-kors hængende om halsen. Eller at ortodoke jøder f.eks. ikke kan vidne fordi de som Karen Hækkerup har udtalt det, 'har slangekrøller.' Denne udtalelse grænser efter min mening til anti-semitisme og Karen Hækkerup skal prise sig lykkelig for at hun ikke hedder Karen Hedgeville og bor i USA, for så havde samtlige medier lynchet hende - mentalt altså.

For man kan jo ikke kun forbyde en religions symboler, næ nej, man må forbyde dem alle. Så vidt jeg ved hænger der i samtlige domstole i det her land et billede af Majestæten, og på det billede er hun altså afbilledet med et Dagamor-kors? Skal dette billede så også fjernes?

Jeg ved ikke om nogen har fantasi til at foresille sig, at en ung kvinde, der har taget jura-studiet og har tilegnet sig den danske lov på ordentlig og retfærdig vis ikke skulle være i stand til at at dømme ud fra den selvsamme danske lov hun har været til eksamen i - da hun fik sin eksamen - sin danske juridiske embedseksamen. Og siden hen er hun blevet udnævnt til dommer.

Nu kan man så måske også spørge, hvor stort problemet egentlig er. Hvor mange unge muslimske kvinder er der på jura, der går med tørklæde? Og hvor mange af dem har planer om at blive dommere? eller anklagere eller forsvarere? Man skal også her passe på med at dimensionere kirken efter juleaften - dvs. gøre et problem større end det egentlig er...

Tror man så, at fordi hun bærer tørklæde i retten, at hun så vil begynde at mene, at sharia-straffe er af det gode lige pludseligt. Nej, selvfølgelig vil hun ikke det - ganske enkelt fordi det er en dansk juridisk eksamen hun har taget. Og ifølge Grundloven skal hun udelukkende dømme efter gældende dansk ret - ikke efter muslimske sharia-principper. Detil kommer, at vi rent faktisk i det her land har et anke-system indenfor retsvæsenet, som sikrer at de enkelte dommere ikke flipper totalt ud.

Nej, hele det her vidner kun om en ting; angsten og frygten for muslimerne. Og med det mener jeg ganske enkelt, at regerings-toppen synes at have købt Dansk Folkeparti's vanvittige argumentation om at det at en muslimsk kvinde bærer tørklæde i sig selv er udtryk for islamisme - og om at de, muslimerne, nok bare venter på en chance for at overtage stats-apparatet og domstolene indefra. Det er altså udtryk for en paronoia og en angst for det fremmede, som jeg bestemt ikke deler.

Og Kristeligt Dagblad bør tænke sig grundigt om her. For hvis dette her bliver vedtaget, ja så er det lige før, at vi lige så godt kan lukke kirkerne og pille korset ned fra kirkerne - de jo også religiøse symboler i det offentlige rum.

Det problem, som påstås at udgøres af at en eventuel kvindelig dommer er muslim og bærer tørklæde er i virkelighedens verden ikke, hvorledes hun sagligt set kan forventes at dømme, men der imod hvordan sagens parter og almenheden kan tænkes fordomsfuldt at se på hende.
Sagen diskuteres som om dommere i landets retssale faldt ned fra himlen og mere eller mindre tilfældigt havnede i dommersædet.
Dommere er beskyttet af grundloven og kan normalt ikke afskediges uden ved dom, men i virkelighedens verden er det i vid udstrækning dommerfuldmægtige, som beklæder dommersædet i byretterne.
Dommerfuldmægtigene bliver ikke ansat, medmindre de har bestået den juridiske embedseksamen med gode karakterer og dermed bevidst, at de har lært at tolke lovgivningen og vurdere juridiske tvister, og skulle en dommerfuldmægtig forfalde til ikke at dømme ud fra loven og sagens beviser, men ud fra sin egen politiske, religiøse, moralske eller anden personlige opfattelse, så bliver det naturligvis opfanget dels i ankesystemet og dels via det tilsyn, som dommerne fører med deres fuldmægtige. En sådan dommerfuldmægtig vil ikke få nogen lang karriere ved domstolene.
En dommer bliver ikke udnævnt uden først gennem mange år at have bevidst sin duelighed i en karriere i den juridiske verden, og det forekommer meget lidt sandsynligt at en tørklædebærende kvindelig muslimsk jurist pludselig skulle ændre sin professionelle adfærd, hvis hun bliver udnævnt til dommer.
Hvad er det så i øvrigt for særligt partiske muslimske tolkninger af for eksempel færdselsloven, lejeloven eller købeloven, som man kan frygte, at en tørklædebærende kvindelig muslimsk dommer vil foretage?
Der er ingen som helst grund til at antage, at en kvindelig muslimsk dommer i højere grad end alle andre dommere vil tillade deres personlige opfattelse af samfundsforhold, religion, politik eller andet at influerer deres afgørelser.
Det vil forekomme dybt urimeligt, at en topkvalificeret kvindelig muslimsk jurist efter et mangeårigt dygtigt virke i for eksempel justitsministeriet eller som politifuldmægtig ikke kunne blive dommer, blot fordi hun bære tørklæde. Det ville indebære at fordomsfuld bedømmelse af påklædning skulle gå forud for beviselig dygtighed og korrekt tjenstlig adfærd, hvilket så indlysende ville være forkasteligt.
At ansætte også dommere og dommerfuldmægtige på baggrund af deres kvalifikationer og ikke på baggrund af deres politiske eller religiøse rettroenhed har hidtil være god skik, og det er der ingen grund til at ændre på.