På den grønne gren

Udtrykket har været brugt siden slutningen af 1700-tallet og synes at være fløjet ind fra det tyske: Auf einen grünen Zweig kommen. Det stammer fra et ældre tyske sagn om turtelduen, som efter sin mages død kun ville sætte sig på de tørre grene. Heraf sluttes altså til den friske, grønne gren som de gode og lykkelige kår.

Digteren Oehlenschläger har blandt andet benyttet udtrykket og dermed bragt det videre i sproget, ligesom H.V. Kaalund et sted skriver dette eftertænkelsesværdige rim: ”da faldt mig fra Hjertet den tunge Sten:/ jeg var igjen paa den grønne Gren”. Man tænker jo, det nok heller ikke var let at sidde på en gren med en så tung byrde!

ODS (Ordbog over det danske sprog) har en række eksempler på, hvordan udtrykket opstår af og udvikler sig fra billedet af den tørre over for den grønne gren. Således citeres journalisten og politikeren Hørup for denne sentens: ”Vi vilde først see Jer paa den tørre Gren, naar vi kunde bringe Jer til den grønne”. Det betyder i sammenhængen, at vi først vil bringe jer ud af fattighuset, når vi har skaffet jer gode forhold at leve under. Det er da en vældig flot, poetisk omskrivning.

På den grønne gren udtrykker altså lykkelige og privilegerede forhold. Sjovt nok kommer det tilsyneladende gennem 1800- og 1900-tallet næsten udelukkende til at henvise til gode økonomiske kår. Det kan skyldes, at materialismen griber om sig, eller måske er det en afsmitning fra udtrykket guld og grønne skove, der også kommer ind i sproget fra slutningen af 1700-årene og fra starten rummer en henvisning til penge og gods i rigelige mængder. Det er dog desværre et noget luftigt løfte, så når han lover dig guld og grønne skove, kære madame, så vogt dig! Ellers kan du komme til at ærgre dig gul og grøn! Udtrykket ærgre sig gul og grøn eller det tilsvarende, gul og grøn af misundelse, spiller på farvespektrets symbolik. Grøn henviser til håb og begyndelse, gul til det lumske, beregnende og falske. Derfor kan udtrykket gul og grøn af ærgrelse betyde noget i retning af en ærgrelse, der fylder hele spektret, og som altså er endeløs. Samtidig er gul og grøn imidlertid nabofarver i spektret, idet grøn er en funktion af mødet mellem gul og blå, så farvernes symbolik og psykologi har mange facetter og tolkningsmuligheder.

Farver kan meget i sproget, også udtrykke alder. Nogle er som bekendt for grønne, mens andre er for grå. Den grønne, der betyder ungdom og umodenhed, indgår i ældre sprog i en række sjove konstruktioner som grøn om næsen, grøn om hagen, grøn om munden, grøn bag øret. Hvad ældre dog har brugt af udtryk for at holde de unge fra fadet! Bedst er næsten Heibergs udtryk grøn om næbbet. Det må betyde, man er for grøn til at pippe med fra den grønne gren!

Liv i sproget

[i]Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@kristeligt-dagblad.dk.[/i]