Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Obamas præst kaster en skygge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Obamas præst kaster en skygge

USA:Jeremiah Wright har igennem godt to årtier formet Barack Obamas kristne tro.

- BILL PUGLIANO/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Ved at bryde med sin mangeårige præst forsøger den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama at inddæmme en mudret og ødelæggende debat om race, værdier og patriotisme

Jeremiah Wright har igennem godt to årtier formet Barack Obamas kristne tro. Han har prædiket for præsidentkandidaten, han har viet ham og døbt hans to døtre. Men nu har Barack Obama ladet sig skille fra sin mangeårige præst, der den seneste tid har ageret som et løsgående missil med potentiale til fatalt at afspore den demokratiske senators forsøg på at blive sit partis kandidat til Det Hvide Hus.

Bruddet skete, efter at Jeremiah Wright, der står i spidsen for den sorte Chicago-kirke Trinity United Church of Christ, i en række medieoptrædender i begyndelsen af ugen delte sine stærkt kontroversielle politiske synspunkter med tv-seere over hele landet. Blandt andet erklærede han, at angrebet på USA den 11. september 2001 var straf for landets egen terrorvirksomhed, og han argumenterede for, at den amerikanske regering formentlig har brugt aids-virus til at udøve folkedrab på det sorte mindretal. Samtidig antydede han, at Barack Obamas store tale i marts om USA’s racerelationer blot var et udtryk for politisk positionering.

Med sine kommentarer gravede Jeremiah Wright et stadig dybere politisk hul for Barack Obama. Dels bringer præsten den racediskussion, som Barack Obama har gjort sig store anstrengelser for at undgå, tilbage i valgkampen, og dels sætter han præsidentkandidaten i forbindelse med politiske teorier, som mange amerikanere finder stødende og upatriotiske.

Annonce
Jeremiah Wright puster til de gløder, som permanent ligger og ulmer i det amerikanske samfund, hvor den sorte og den hvide befolkning – groft sagt – lever i forskellige kulturer. Mens de fleste hvide amerikanere til daglig kan lukke øjnene for den vrede og den følelse af undertrykkelse, som mange sorte bærer på, så er Wrights tirader en påmindelse om, at der eksisterer et andet samfundssyn, og Barack Obamas forsøg på at bygge broer mellem de to vanskeliggøres, når hans egen præst udvider kløften.

Balladen udspiller sig på et kritisk tidspunkt. Selvom Barack Obama fortsat fører over rivalen Hillary Clinton i de demokratiske primærvalg, så er spørgsmålene om hans evne til at vinde præsidentvalget i november begyndt at trænge sig på.

Noget af tidligere tiders glans er gået af ham, og hans nederlag i sidste uges primærvalg i delstaten Pennsylvania viste, at han har store vanskeligheder med at nå de store grupper af lavtuddannede hvide vælgere, hvis stemmer er afgørende i amerikanske præsidentvalg.

Netop de vælgere flytter sig endnu længere bort fra Obamas rækkevidde, hvis han sættes i forbindelse med præstens stridbare udtalelser. Som et sort mand med en kenyansk, muslimsk far er Barack Obama i forvejen sårbar over for forestillinger om, at han er ”fremmed” og ”uamerikansk”, og han er eksempelvis ofte blevet kritiseret for ikke at bære en nål med det amerikanske flag på sin jakke-revers.

Selvom Jeremiah Wright kun har fungeret som Barack Obamas spirituelle vejleder og ikke som hans politiske rådgiver, så lægger mange amerikanere vægt på, at kandidaten igennem 20 år har siddet på kirkebænken og lyttet til hans tordenprædikener. Balladen skader Barack Obama og hans forsøg på at præsentere sig som en kandidat, der overskrider racemæssige barrierer. Men ved at bekendtgøre en skilsmisse har han taget første vigtige skridt i at genvinde kontrollen over situationen, og han har nu gode chancer for at kæmpe sig op af det hul, som præsten har gravet til ham.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​