Det kan være et spørgsmål om tid, før en muslimsk kvinde med tørklæde træder ind i en dansk retssal som dommer. Der er i hvert fald hverken noget i islam eller sharia-lovgivningen, der taler imod, at dette skulle kunne lade sig gøre. Det fastslår cand.mag. og ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Karen-Lise Johansen Karman, som er ekspert i islamisk retsvidenskab og fatwaer.

– Vi vil helt sikkert se, at muslimske kvinder i Danmark vil forsøge at blive dommere, for det har muslimske kvinder kæmpet hårdt for i mange lande i Mellemøsten, og det er noget, som også arabiske kvinder er meget interesserede i. Man kan fortolke sharia forskelligt, men umiddelbart er der ikke noget til hinder for, at en muslimsk kvinde med tørklæde vil kunne blive dommer, siger Karen-Lise Johansen Karman.

Mens den selvstændige statsinstitution Domstolsstyrelsen vil tillade tørklæder i retten, så går dommerne i Dommerforeningen imod denne afgørelse og mener, at befolkningen kun kan have tillid til dommere, som fremtræder neutralt. Domstolsstyrelsens beslutning om, at man kan "bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning, så længe ansigtet ikke er dækket", har også både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne taget afstand fra.

Karen-Lise Johansen Karman henviser til, at der er kvindelige dommere i henved 20 muslimske lande som Jordan, Algeriet og Libanon. I Egypten blev den første kvindelige dommer udnævnt i 2003. Og i midten af april 2007 blev yderligere 30 kvindelige dommere udnævnt, hvor de fleste bar tørklæde. Selv om det forårsagede en vis debat, så blev udnævnelsen støttet med en fatwa af en af de højeste religiøst placerede personer i Egypten, muftien Shayk Ali Gomaa. Karen-Lise Johansen Karman konkluderer derfor, at modstandere mod kvindelige dommere i Mellemøsten mere er ud fra sociale end religiøse aspekter.