Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Den store prøve venter uden for murene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den store prøve venter uden for murene

Fakta

Forbrydelse og straf

Skal vi straffe eller hjælpe de kriminelle? Strafferammen for alt fra vold til økonomisk...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hvis tidligere indsatte misbrugere skal forblive stoffri, når de forlader fængslet, skal de have massiv støtte. Mødet med samfundet er nemlig ofte overvældende. I København følger man de tidligere fanger helt til dørs

De danske fængsler har god erfaring med at få de indsatte til at gå i behandling og droppe stofferne – så længe de vel at mærke er i fængsel. Men den egentlige prøve står først i det øjeblik, hvor de indsatte bliver løsladt og skal fortsætte behandlingen alene og uden for murene. Sådan lyder det fra blandt andre behandlingsleder Jens Dam, der opfordrer til at målrette indsatsen over for de fanger, der løslades, efter at de er kommet ud af et misbrug.

– Vi ved, at langt de fleste forbliver stoffri, så længe de er i fængslerne. Men vi ved meget lidt om, hvordan det går dem, når først de kommer ud. Og det er der, den helt store udfordring venter. Det kan være voldsomt at komme tilbage til samfundet. Og hvis det ikke skal betyde tilbagefald for mange, skal vi etablere et godt udslusningsprogram, som kan hjælpe folk igennem overgangen, siger Jens Dam, der står for misbrugsbehandlingen ved Statsfængslet Østjylland.

Specialkonsulent Niels Løppenthin, der har ansvaret for Kriminalforsorgens behandlingsindsats, er helt enig. Og han peger på, at der ikke kun er behov for opfølgning til dem, som løslades, men også er behov for opfølgning til dem, som afslutter behandlingen, men fortsat er fængslede.

Annonce
– Dem, der afsoner lange domme, føler ofte et stort tomrum, når først deres behandlingsforløb er overstået, og de må vende tilbage til deres normale hverdag i fængslet. Allerede i den situation er der altså et stort behov for efterbehandling. Og det behov er ikke mindre påkrævet, når man løslader nogen. Her er det helt afgørende, at der sættes ind, så man ikke taber det hele på gulvet, siger Niels Løppenthin.

Den analyse har man blandt andet taget konsekvensen af i de københavnske fængsler. Her tilrettelægger man det enkelte behandlingsforløb på en måde, så den indsatte får mulighed for at følge præcis det samme behandlingstilbud, som han gjorde i fængslet. Når den indsatte løslades, har han altså allerede en aftale om, hvornår han næste gang skal møde op til behandling og en adresse på, hvor behandlingen skal finde sted. Oftest er det hos netop den misbrugsbehandler, som stod for hans behandling i fængslet.

I Kriminalforsorgen håber man, at det bliver et eksempel til efterfølgelse.

– Nu har vi brugt den første tid på at etablere et større antal behandlingspladser i landets fængsler, og der er da ingen tvivl om, at den næste store opgave bliver at etablere fornuftige opfølgende behandlings- og udslusningsprogrammer, som kan fastholde de indsatte i deres udvikling og hjælpe dem til at forblive stoffri – også uden for murene, siger kontorchef i Kriminalforsorgen Ina Eliasen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock