Den store prøve venter uden for murene

De danske fængsler har god erfaring med at få de indsatte til at gå i behandling og droppe stofferne – så længe de vel at mærke er i fængsel. Men den egentlige prøve står først i det øjeblik, hvor de indsatte bliver løsladt og skal fortsætte behandlingen alene og uden for murene. Sådan lyder det fra blandt andre behandlingsleder Jens Dam, der opfordrer til at målrette indsatsen over for de fanger, der løslades, efter at de er kommet ud af et misbrug.

– Vi ved, at langt de fleste forbliver stoffri, så længe de er i fængslerne. Men vi ved meget lidt om, hvordan det går dem, når først de kommer ud. Og det er der, den helt store udfordring venter. Det kan være voldsomt at komme tilbage til samfundet. Og hvis det ikke skal betyde tilbagefald for mange, skal vi etablere et godt udslusningsprogram, som kan hjælpe folk igennem overgangen, siger Jens Dam, der står for misbrugsbehandlingen ved Statsfængslet Østjylland.

Specialkonsulent Niels Løppenthin, der har ansvaret for Kriminalforsorgens behandlingsindsats, er helt enig. Og han peger på, at der ikke kun er behov for opfølgning til dem, som løslades, men også er behov for opfølgning til dem, som afslutter behandlingen, men fortsat er fængslede.

– Dem, der afsoner lange domme, føler ofte et stort tomrum, når først deres behandlingsforløb er overstået, og de må vende tilbage til deres normale hverdag i fængslet. Allerede i den situation er der altså et stort behov for efterbehandling. Og det behov er ikke mindre påkrævet, når man løslader nogen. Her er det helt afgørende, at der sættes ind, så man ikke taber det hele på gulvet, siger Niels Løppenthin.