Fra Jakob Haugen-Kossmanns begravelse i går formiddags. Rustvogn og følge på vej fra Sct. Therese Kirke på Bernstorffsvej mod Hellerup Kirkegård –
- Leif Tuxen.
Kirsten Boas |
6. maj 2008
BEGRAVELSE Dét, Bibelens tekster trøster med i vores savn, er ikke til at se. Det skal tros, sagde præsten ved den 18-årige gymnasieelev Jakob Haugen-Kossmanns begravelse i går i Sct. Therese Kirke i Hellerup ved København.
Begravelsen i går af 18-årige Jakob Haugen-Kossmann, der var efterlyst i offentligheden i over en måned og forleden blev fundet død i Københavns Havn, blev til en smuk påskegudstjeneste i den katolske Sct. Therese Kirke i Hellerup ved København. Foruden den nærmeste familie deltog 500-600, heraf mange af Jakobs kammerater fra Ordrup Gymnasium, Ungdommens Røde Kors og fra Danmarks Unge Katolikker, hvor han var med i ledelsen. Også biskop for de danske katolikker, Czeslaw Kozon, overværede begravelsen. Kirken på Bernstorffsvej var pyntet med gule og hvide blomster, og der blev sunget ”Krist stod op af døde”. Sognepræst Niels Engelbrecht læste op fra Lukasevangeliet om vandringen til Emmaus. Dén, hvor et par af Jesu disciple går ulykkelige og rådvilde af sted efter Jesu død og betror sig til en fremmed, som slår følge med dem. Først senere går det op for dem, at den fremmede, som lyttede og trøstede undervejs, var Kristus selv.
– Vi har også brug for at betro vores følelser og afmagt til Gud og hinanden i dag i vores savn af Jakob. Vi forstår ikke, hvad der er sket med ham. Men de tekster, vi hører i dag, fortæller os, at ligegyldigt hvilket mørke, vi mennesker ender i, vil Guds kærlighed lyse for os. Dét, teksterne trøster med, at Gud hele tiden var hos Jakob og holdt ham i sin favn, er ikke til at se. Det skal tros, sagde sognepræsten.
Bibelsteksterne, der blev læst op fra, var blandt andre Salmernes Bog 139: ”Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med”.
Og fra Romerbrevets sjette kapitel, hvor Paulus skriver: ”Ved I ikke, at alle vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død ? Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal vi også leve et helt nyt liv”.
Kirkens såkaldte påskelys stod tændt ved Jakobs kiste. Ved dét blev hans dåbslys i sin tid tændt. Nu tændte præsten igen Jakobs dåbslys og stillede det på hans kiste. Som symbol på sammenknytning af dåb og opstandelse, af tro og håb.
I sin tale nævnte Niels Engelbrecht Jakobs glade sind og ivrige engagement i sine medmennesker. Hvadenten det var i familiens og vennernes tætte kreds eller blandt folk, han arbejdede sammen med, blandt andet som ministrant – medhjælper – ved gudstjenesten. Jakob glædede sig til fremtiden, til at blive student, komme ud at rejse, komme igang med uddannelse.
– Vi synes, at Jakobs liv blev for kort. For os her på jorden er pointen, om et menneskeliv bliver kort eller langt. For Jakob er det ikke længere et problem. Han er opstået til nyt liv hos Gud, sagde præsten.
Efter altergang og flere læsninger og salmer, herunder ”Se, nu stiger solen” og ”Den signede dag”, bar familie og kammerater kisten ud af kirken til rustvognen, som satte i bevægelse mod Hellerup Kirkegård ikke langt derfra. På kørebanen foran vognen gik en hvidklædt procession med et kors, efter kisten fulgte det lange følge med familie, gejstlige og alle de tavse, sortklædte unge. Indimellem sang man ”Lysets engel går med glans”. Imens kørte travle biler forbi følget på Bernstorffsvej. Ved graven bad man Fadervor i kor og sang ”Altid frejdig, når du går”.
Over nettet havde vennerne samlet næsten 200.000 kroner ind til en dusør, der kunne skaffe oplysninger om deres forsvundne kammerat. De penge vil nu blive skænket til Dansk Røde Kors.
boas@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad