I Det Franske Akademi taler man også om tro

– Det at være kristen er blevet en handling, der udtrykker en personlig frihed og ikke længere en social tilpasning. Så vi skal ikke være bange for at gå i dialog med de mennesker, som ikke deler vores tro, men som er i stand til se den styrke, som troen er en bærer af, sagde Dagens til Le Monde.

– Min største fornøjelse i akademiet bliver at tage del i en produktiv dialog mellem den verdslige tradition og den katolske tradition, som er en del af vor fælles historie, tilføjede han.

Det Franske Akademi blev grundlagt i 1635 af kardinal Richelieu til at vogte over det franske sprog og udgive storværket ”Dictionnaire de l’Académie française”. Det betyder, at det er sproget, litteraturen og filosofien, der har ført an gennem tiden – fra Montesquieu i det 18. århundrede til Claude Lévi-Strauss i vor tid. Men grænserne er flydende, og listen over teologer, der har siddet i den berømte kuppelsal gennem tiderne, er meget lang. Akademiet vælger selv sine fyrre medlemmer, og man udpeges til en bestemt lænestol – ”fauteuil” – der alle er nummererede.

Medlemskabet er for livstid, og når et nyt medlem overtager sin lænestol, forventes han eller hun ved sin første fremtræden at holde tale for sin forgænger. Det styrker altsammen forestillingen om en ubrudt række af fremtrædende begavelser, og skaren af medlemmer kaldes da også populært for ”de udødelige”.

For biskop Dagens’ vedkommende overtager han lænestol nummer et, der tidligere var besat af den katolske historiker og politolog René Rémond, som døde for et år siden. Rémond var også specialist i Frankrigs religiøse historie og beskæftigede sig i sit seneste værk med anti-kristne tendenser i tiden, så slægtskabet mellem de to er åbenbart.

En anden berømt lænestol, der står ledig for tiden, er nummer fire, som tilhørte kardinal Lustiger. Om den også i fremtiden vil være besat af en gejstlig, er usikkert, for akademiet vil nødig give indtryk af, at nogle pladser er reserveret til prominente katolikker. På den anden side er der også kræfter, der mener, at det vil klæde forsamlingen igen at have en kardinal i sin midte, og i så fald er der flere franske at vælge imellem. Kardinalerne Roger Etchegaray og Paul Poupard har trukket sig tilbage fra betydningsfulde poster i Vatikanet, men er stadig meget aktive, og Lyons ærkebiskop, kardinal Philippe Barabarin, blev tidligere nævnt som en mulig efterfølger for pave Johannes Paul II.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art. skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.