Johannes Nørregaard Frandsen |
9. maj 2008
Verbet kryptere dukkede op i det danske sprog præcis i 1985. Det kom fra det engelske” encrypt”, men er afledt af græsk ”kryptos”, der betyder skjult
Verbet kryptere dukkede op i det danske sprog præcis i 1985. Det kom fra det engelske” encrypt”, men er afledt af græsk ”kryptos”, der betyder skjult. På dansk betyder at omsætte ord, oplysninger eller data til en hemmelig kode, så uvedkommende forhindres adgang til dem. Kryptering knytter sig således til computerens udbredelse, hvilket jo passer med 1980’erne, og i dag krypteres en lang række oplysninger, som flyder rundt for eksempel i det offentlige system med personfølsomme data, som det hedder.
På den måde flyder der store mængder rent volapyk rundt fra en afsender, der krypterer, til en modtager, der dekrypterer. Som daglige brugere ved de det ikke engang selv. Hvis man modtager en krypteret meddelelse på sin computer, ruller der i princippet endeløse rækker af uforståeligt sludder frem på skærmen. Måske er det et-taller og nuller, og kun den, der sidder med den rette kode, kan omsætte nonsens til forståelighed. Det er da fascinerende! Det ligner den rene babyloniske forvirring, magi, mysteriespil eller gudernes tale, for det lader sig kun læse af den indviede. Men pointen er netop, at rette modtager ikke får det på skærmen som nonsens, derimod som genoprettet sproglig orden. Hokus pokus!
Kryptering skal sikre mod uvedkommendes snagen, og det er naturligvis nødvendigt i et moderne, informationssamfund. Der er naturligvis intet nyt i, at meddelelser sikres mod uvedkommende. Militæret har eksempelvis altid betjent sig af kodede meddelelser. Men ordet kryptering er nyt, ligesom computeren jo er det.
Kryptering er efter min mening et flot begreb, som vi godt kendte i forvejen, for når noget er kryptisk, er det jo netop svært at forstå, gådefuldt eller svært at blive klog på. Det svarer til at tale i tunger. Forstavelsen, præfikset, krypto- er også brugt i en række sjove sammenhænge, for eksempel kunne man især for et årti eller to siden beskylde en person, typisk en modstander i en debat, for at være kryptofascist, kryptokommunist eller noget andet kryptogrimt. Her betyder det skjulte tilbøjeligheder og bruges altså på samme måde som skabs-, der også henviser til mere eller mindre skjulte eller uerkendte tilbøjeligheder.
Man kan sproglig talt springe ud af skabet, altså give sine skjulte ønsker og tilbøjeligheder lys og offentlighed. Mon man også kan springe ud af krypten?
For morsomt er det, at det middelalderlige danske ord krypt eller crypt eller gammeldansk Kryft er det samme. Krypten er et hvælvet rum under en romansk kirke, oftest under koret, og indrettet som gravkapel eller som mødesal for menigheden. Krypter var hemmelige, skjulte rum, hvor enten de døde kunne hvile eller en forfulgt menighed kunne mødes. Det var også her i krypten, det hemmelige rum, man kunne opbevare relikvier eller helgenskrin.
Det samme ord, kryptos eller krypt, findes også i apokryf, jævnfør apokryfe skrifter, der er de religiøse skrifter, som ikke anses for at være fuldt ægte, og som derfor ikke er optaget i en kanon. Forstavelsen ”apo” betyder bort fra og ”kryfos” skjulen sig. Det er altså den sjove betydning: det, der bevæger sig væk fra det skjulte eller altså bliver synlige, disse skrifter har fået.
Der er måske en kryptisk forbindelse mellem middelalderens hemmeligheder og den moderne computertale. Forholdet mellem forståelighed og uforståelig myte er den samme.
sprog@kristeligt-dagblad.dkLiv i sproget[i]Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til
sprog@kristeligt-dagblad.dk.[/i]
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad