Dannelsen ligger i afkaldet

På et tidspunkt, da jeg talte i telefon med hendes mor, lød det pludselig i baggrunden med insisterende to-års røst sekunderet af taktfaste tramp: ”Emma. Pizza. Nu.” Så var det sagt, ingen tid til snak og udsættelse – det var NU, det var nu.

Min niece har siden lært at udtrykke sig mere nuanceret. Og års opdragelse er ikke gået sporløst hen over hende, hun har lært at udsætte sine behov. I hvert fald nogle af dem.

Jeg kom til at tænke på optrinnet i forbindelse med ugens nyheder om, at danskerne låner penge som aldrig før. Bankernes udlån er steget med 16 procent, og væksten i forbrugslån uden for bankerne er på hele 23 procent. Vi lever over evne. Bruger 104 kroner, hver gang vi tjener 100 kroner. Hvorfor? Fordi vi ikke gider udsættelse. Det er ”Emma-Pizza-Nu”, der har bredt sig ud over det hele. Hvorfor dog vente, når man kan få tingene nu? Vores økonomiske adfærd afspejler, at vi har lagt knaphedssamfundets laden sig nøje-mentalitet godt og grundigt bag os. Nu passer det bare ikke helt så godt til konjunkturerne længere, så økonomer advarer om, at forbrugsfesten kan udvikle sig til et gældsmareridt.

Måske vi skal til at lære udsættelse igen?

Det bliver svært. Det er nemlig ikke kun, når det handler om økonomi, at vi ikke gider udsættelse. Vi vil have ”instant satisfaction”, som det hedder. Øjeblikkelig tilfredsstillelse. Fuldkommen fra start, det er derfor, vi skifter køkkenet ud med det samme, når vi køber nyt hus. Vi gider ikke engang vente på, at græsset gror. Rullegræs skulle være et hit. Og det gælder også de helt basale ting. Er du tørstig? Vi drejer skarpt til højre og køber en cola. Døgnkiosker dækker landet med en tæthed, der distancerer det civile nødberedskab ved giftudslip med flere hestelængder. I bebyggede områder er man aldrig langt fra en cola-automat. Og hvem ved, om ikke der også snart er nogen, der vil lægge skov til? Apropos dagens Liv & Sjæl-tema.