Mysteriet om Judas-evangeliet

Det er blandt andet offentliggørelse af flere såkaldt gnostiske evangelier, som har skabt fornyet interesse for, hvorvidt Bibelens beretninger er den ægte vare. Gnosticismen er en særlig religiøs tænkemåde fra oldtiden, som lægger vægt på indsigt eller oplysning som vejen til frelse. Særligt Judasevangeliet, som har flere gnostiske træk, fik kirkens skeptikere til at juble.

Med sans for sensation lancerede man Judasevangeliet i påsken 2006. Alverdens øjne hang ved National Geographics hold af forskere, da de fremlagde fundet, og øjnene blinkede måske en ekstra gang, da de 26 papyrusblade blev oversat fra koptisk til engelsk. For National Geographic mere end antydede, at skrifterne gav en helt anden version af, hvad der skete i Jerusalem i dagene, inden Jesus blev korsfæstet. Her var et fund, som kunne ryste kirken med nye indsigter og skrive historien om, hvordan kristendommen blev til.

Kort fortalt adskiller Judasevangeliets fortælling sig fra de fire bibelske evangelier på ét særligt punkt. Judas indtager Peters rolle som førstemand blandt disciplene. Han skal lede dem og får eksklusiv viden fra Jesus.

Særlig en passage, hvor Jesus taler til Judas, blev udlagt som afgørende forskellig fra den hidtidige forestilling fra Bibelen om Judas. I oversættelsen af Judasevangeliet fra 2006 lød det om Judas: ”Skil dig ud fra dem, og jeg vil fortælle dig Kongerigets hemmeligheder, for du vil få mulighed for at gå derhen”.

Den oversættelse fik dog ikke lov at stå uantastet længe, så trådte et hold mere kritiske forskere til, og i bogen ”Mellem venner og fjender” står den nye version af Judasevangeliet. Her har teksten ændret karakter på et meget vigtigt sted: ”Skil dig ud fra dem, og jeg vil fortælle dig Kongerigets hemmeligheder, men ikke fordi du skal gå derhen”.

Anders Klostergaard Petersen er lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet og mener, at oversættelsen fra 2006 blev lavet alt for hastigt.

– Judas er ikke en helt i den nye tekst, sådan som det ellers blev fremlagt for to år siden. Han skal ikke frelses og ind i Kongeriget, som sikkert betyder himlen. Han skal godt nok herske over de andre disciple, men det bliver i underverdenen, som der står et andet sted i teksten, siger han og fortsætter:

– Forskerne var duperede af det nye fund, og de var hurtige til at hoppe med på National Geographics vogn. Det holder med den nye oversættelse ikke vand, og billedet af Judas ændrer sig ikke meget.

Anders Klostergaard Petersen er skeptisk over for en række af de bøger, der dukker op i forbindelse med fundene af nye evangelier. Han mener, at man skal være varsom, når man læser en bog som den skønlitterære fortælling om Judasevangeliet, som udkommer på dansk i morgen.

På bogens forside er forfatterens navn Benjamin Iscariot, angiveligt Judas’ ældste søn. I bogen fremstilles Judas som en hengiven, men også tvivlende discipel, som angav Jesus til romerne, fordi han troede, det ville redde ham. Judas bliver i bogen uretfærdigt hånet, og han fremstår ikke som den forræder, vi kender ham som.

– Bøger, som bygger på for eksempel Judasevangeliet, skaber mere mytedannelse end reel viden. Vi kommer ikke tættere på den historiske sandhed, når vi læser bøger som den. Det er fiktion, og det skal man være sig bevidst, så man ikke pludselig tror, at det kan være rigtigt, siger Anders Klostergaard Petersen.

barslev@kristeligt-dagblad.dk