FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Irakisk tolk nægter at lade sig skille

10. maj 2008 00:00 Den irakiske tolk, som kom til Danmark med to koner, nægter at opløse sit ene ægteskab. Hvis ikke familien kan flytte til England, ender sagen derfor for en dansk domstol. Den bliver den første sag af sin art herhjemme

Kommentér
Share
Læs også
Udskriv
Tip en ven
Billede
Den irakiske tolk, der er kommet til Danmark og har fået påbud om at lade sig skille fra en af sine to koner, vil nu undersøge muligheden for at komme til England med hele familien. - stock.xchng

Bigami-sagen om den irakiske tolk med to koner ender nu formentlig i en dansk ret. Tolken, som blev hentet til Danmark med sine to koner og tre børn af de danske myndigheder i juli sidste år, nægter nemlig at lade sig skille. For små to uger siden besluttede Familiestyrelsen ellers, at den irakiske tolk skal ophæve sit ene ægteskab, fordi bigami er i strid med den danske ægteskabslov. Men både tolken og hans to koner er helt enige om, at en skilsmisse er uacceptabel, og derfor undersøger familien som første prioritet nu muligheden for at flytte til England. Hvis det ikke kan lade sig gøre, ender sagen i retten, oplyser tolkens advokat, Marianne Vølund fra CityAdvokaterne.

– Familien har nu tænkt over afgørelsen, og de er helt enige om, at de ikke vil skilles. Da tolken tidligere også har arbejdet for de britiske styrker i Irak, er vi derfor nu i gang med at undersøge muligheden for, at familien kan flytte til England og leve med begge ægteskaber der. Det er dog langtfra sikkert, at det kan lade sig gøre, og så går vi i retten. Der er nemlig en mulighed for, at den danske domstol vil se anderledes og mere nuanceret på sagen, end Familiestyrelsen har gjort det. Og da der aldrig har været en lignende sag i Danmark, kan vi ikke vide, hvad domstolen vil beslutte, siger Marianne Vølund.

Annonce
Den irakiske tolk blev sammen med sine to koner og tre børn hentet til Danmark i juli sidste år, fordi hans arbejde for koalitionen i Irak var blevet livsfarligt for både ham og hans familie. Den 28. april besluttede Familiestyrelsen, at tolken skal have rettet henvendelse til statsforvaltningen inden den 26. maj med henblik på at opløse det ene ægteskab. Ellers vil sagen ende i retten.

Både Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet og Familiestyrelsen er blevet informeret om familiens beslutning, men ingen af myndighederne har kunnet give familien et svar på, om den i stedet må og kan flytte til England og leve med begge ægteskaber. Det er den engelske ambassade i Danmark derfor nu ved at undersøge.

Ifølge Marianne Vølund vil kvinderne med stor fare for livet foretrække at rejse tilbage til Irak frem for at lade sig skille, hvis det ender med, at de ikke kan rejse til England, og hvis en efterfølgende retssag i Danmark ender med opløsning af det ene ægteskab. Hun pointerer også, at de danske myndigheder kendte til familiens ægteskabelige forhold, før familien rejste hertil.

– Lige siden denne sag startede, har tolken sagt, at hele familien har følt en mangel på respekt fra myndighedernes side. De danske myndigheder har sat dem i en svær situation, og konsekvenserne er nu blevet meget konkrete for dem. Men de mærker opbakning fra den almene befolkning, og det har været med til at overbevise dem om, at de – lige meget hvad – ikke vil skilles, siger Marianne Vølund.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Stort flertal af danskerne siger ja til homoseksuelle vielser
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Strid om retten til kunstig befrugtning
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Stop politisering af folkekirken!
Kristen psykolog fyret for djævleuddrivelse

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: