Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere

På Brovst Asylcenter i Nordjylland har Jehovas Vidner i perioder lagt vejen forbi flere af asylsøgerne op til tre gange om ugen. -

- Arkiv

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Flygtninge på landets åbne asylcentre får besøg af Jehovas Vidner op til tre gange om ugen

Jehovas Vidner går målrettet efter at få medlemmer på landets asylcentre. Ofte har asylsøgerne oplevet krig og tab af familiemedlemmer, venner og naboer, og en del har siddet i centrene i mange år. Ensomheden og uvisheden om, hvad fremtiden byder, gør dem til skrøbelige sjæle, der derfor også er interessante for Jehovas Vidner, lyder meldingen fra flere asylcentre.

På Brovst Asylcenter i Nordjylland har Jehovas Vidner i perioder lagt vejen forbi flere af asylsøgerne op til tre gange om ugen. Det fortæller Taban Lupai fra Sydsudan, der har boet der siden januar.

– Menneskerne her er meget skrøbelige og psykisk ustabile. Det prøver Jehovas Vidner at udnytte. De leger med vores tanker, og det er ikke fair, siger han.

Personalet deler derfor brochuren "Jehovas Vidner – Nej Tak" ud til asylsøgerne. Den skal oplyse flygtningene om, at de er i deres fulde ret til ikke at åbne døren for dem, forklarer Lene Rauff, der er kontaktperson på centeret. Ifølge hende kan besøgene både være positive og negative. For asylsøgerne er ofte meget alene, og derfor er det en kontakt og medmenneskelighed, de sjældent oplever.

Annonce
– Men samtidig bør man ikke udnytte folk, der sidder i en svag situation, hvor de er i krise. For nogen har lidt store tab af deres kære. De har mistet alt. Det er et problem, hvis de udnytter en svag person, siger hun.

På Jelling asylcenter kommer Jehovas Vidner cirka en gang om ugen. Og også Center Kongelunden på Amager kender til besøgene, der tidligere har været så udbredte, at personalet har bedt Jehovas Vidner om at forlade centeret. Det fortæller afdelingsleder Peter Engholm Jensen.

– De er udmærket klar over, at der er mange sårbare mennesker her, som søger efter en mening med det hele. Asylsøgerne sidder i et vakuum, for de ved ikke, om de bliver sendt hjem igen. De er per definition mennesker i krise og har derfor en sårbarhed, der gør dem modtagelige for at blive hvervet som Jehovas Vidner, siger Peter Engholm Jensen.

Ifølge Birthe Munk-Fairwood, leder af Tværkulturelt Center i København, går der tit al for lang tid, før asylsøgerne finder ud af, at det ikke er folk fra folkekirken, men Jehovas Vidner, de taler med.

– Det er et problem. De skal selvfølgelig vide, hvad det er for en bevægelse. Mange giver udtryk for, at det er en bevægelse, der er vanskelig at forlade igen. De præmisser skal asylsøgerne også kende, siger Birthe Munk-Fairwood.

Hun påpeger, at Jehovas Vidner som regel er de første danskere, asylsøgerne får besøg af. Og det er et problem, at de opsøger flygtningene så ofte.

– For man skal ikke lægge pres på mennesker i krise. De er ikke i stand til at sorterere ud fra de kriterier, de normalt ville bruge, siger hun.

Erik Jørgensen, talsmand for Jehovas Vidner, siger, at de som udgangspunkt altid med det samme viser deres blade og deres bibel, så asylsøgerne er klar over, hvem de er. Han afviser, at Jehovas Vidner udnytter svage sjæle til at blive medlemmer.

– Jeg mener rent faktisk, at det arbejde, Jehovas Vidner gør her, er af meget stor samfundsmæssig værdi. For vi viser dem interesse og taler med dem, siger Erik Jørgensen.

Han ved ikke, hvor mange asylsøgere, der ender med at blive medlem.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere

jek, publiceret d.13/05 08:03 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere
Jehovas vidner har jo altid gået efter de svage led. Ganske enkelt burde de forbydes adgang til flygtningecentre.
Del Link

Re: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere

Gunhild de Place Friis, publiceret d.13/05 14:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere
Håber meget andre vil banke på din dør, Taban, efter at du så modigt har stået frem og fortalt så udmærket om dine og jeres meget vanskelige forhold. -- Det har gjort stort indtryk !-- Det er også stærkt og godt at du har afvist Jehovas vidner,- det i sig selv kræver meget, og de burde IKKE have mulighed for at udnytte asylansøgernes meget forståelige svaghed.
Alle gode ønsker for dig og alle de andre i lejren, at I snart må få en afklaring, så I igen kan sove bedre om natten. - God bless you all! - kærlig hilsen en gråhåret kristen
Del Link

Re: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere

Sarin, publiceret d.13/05 14:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere
Sikke noget hykleri I giver udtryk for!

Asylansøgere er selvfølgelig i deres gode ret til at komme i kontakt med Jehovas Vidner. Hvis asylansøgerne skal 'beskyttes', hvad bliver så det næste? At alle kirkesamfund forbydes adgang til asylcentre?

Når Jehovas Vidner åbenbart har succes, så skyldes det vel kun, at der er os andre, der forsømmer vores opgave!

"Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig."
Del Link

Re: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere

Lars Sørensen, publiceret d.14/05 08:45 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere
Man kan vel i bedste fald kalde dette dårlig journalistik, men kunne frygte at det er "bestilt" arbejde.

Så vidt jeg ved, er der tale om et asylcenter der er en indslusningskanal til det samfund den ulykkelige flygtning skal møde?

Hvis andre kirkesamfund gennem en brochurer "Jehovas Vidner nej tak!" kan komme med subjektive informationer om vort trossamfund, ja så kan jeg ikke rigtigt se forskellen?

Åbenbart er det lederen af det klagende asylcenter der giver anledning til debatten, hvilken religion har han?

Er han almindelig folkekirkekristen uden mål og med i religiøse anliggender eller er han en af en bestemt opfattelse?

Ja hvem ved?

At sagen blæses op og selv DR hopper på historien er en skændsel, med den mangel på research som åbenbart ligger bag?

For at redegøre for sammenhængen er det vigtigt at vide hvordan vi strukturerer vort forkyndelsesarbejde!

En menighed har et område af landet som er opdelt i naturlige nummererede distrikter af geografisk karakter.
Der er altså tale om ”anonyme” vejnavne med et antal besøg opgjort. De eneste notater der er opgjort specifikt er hvilke nr. der ikke ønsker besøg.
DETTE RESPEKTERES MED FULD ALVOR! Der kan ske enkelte fejl hvilket undskyldes respektfuldt.

Dette gøres for at alt kan ske med orden og ingen "overrendes", hvad der nu også klages over, fordi vi holder tyve væk i de timer vi bevæger os langsomt gennem distrikterne.

For mit eget vedkommende gøres notater, hvor mennesker har vist interesse, i et specifikt emne og ønsker fortsat besøg, på et særskilt anonymt bilag til distriktskortet, her er kun et privat/mit eget nummer øverst, der er ingen sammenhæng mellem distriktskortets nummer og mit eget system.

Mistes notaterne eller min taske, kan der ikke uden min medvirkning sammenkædes notater med distriktskortet.

Der er altså fuld overensstemmelse mellem datatilsynets krav om anonymitet. Der kan ikke fra det ene bilag føres nogen relationer til det andet. Disse opbevares uafhængigt af hinanden.

Det samme gør sig gældende i alle andre områder af landet helt efter de retningslinjer vi bliver oplært til at følge, fordi det er lovbefalet, og respektfuldt over for dem der gene vil have særlig beskyttelse af privatlivets fred.

Dette gør sig gældende i hele landet!

Et asylcenter bliver ikke besøgt mere eller mindre end alle andre bofællesskaber/lejekaserner/højhuse etc.

Det vil vel være naturligt med voldsomt understimulerede mennesker, at søge kontakt til åbenbare venlige mennesker som vi vel i almindelighed er!

Der ligge hos de fleste af dem som vælge sådanne distrikter et ærligt humanitært ønske om generel hjælp, hvilket altså nu skal være os forbudt?

Vi inviterer dem til at komme i vor menighed på samme måde som alle andre bliver inviteret, og i dette særlige tilfælde hverken mere elle mindre.

DET ER RET SVÆRT AT BLIVE ET JEHOVAS VIDNE sammenlignet med alt andet tant og fjas der tilbydes folk fra andre kulturer.

Dette er min helt personlige mening

De har som oftest ikke andre tilbud og derfor kommer de måske lettere til os end andre, men skal det så betyde at fordi vi er Jehovas Vidner må man ikke besidde næstekærlighed?

Vi skal altså afholde os fra at inviterer dem med hjem i vor private bolig, hvor vi ser fodbold, kriminalfilm og alt andet hvad mennesker gør i sin fritid?

Det er rigtigt vi ser ikke pornofilm eller horrorfilm eller anden dæmoniserende underholdning, men er det egentlig ikke det de har nok af i deres sind i forvejen?

Jeg er dansker, men skammer mig af og til når jeg er i udlandet på vor mentalitets vegne, og denne journalist der bringer dette til torvs er en skamplet på avisen!

Det jeg har skrevet her kunne så let som ingenting være oplyst i artiklen, men så var der jo ingen ”historie”!

Jeg læser i fremtiden andre kritiske indlæg fra denne journalists hån”d” med en betydelig større tvivl!

Lars Sørensen
Del Link

Re: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere

maticus, publiceret d.14/05 12:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner går hårdt efter asylsøgere
Man kan jo undre sig over Birthe Munk-Fairwood fra Tværkulturelt Center.
Det virker som hun mener, at det er OK, hvis Folkekirken møder op i asylcentrene.

Hvorfor Folkekirken? Hvilken del af folkekirken? Indre Mission? Grundviganere? De præster, der tror på Gud? De præster, der ikke tror på Gud?

Og hvem? Folk fra Stenders mad-tempel? Måske ex-pastor Thorkild Grosbøll, der ikke tror på en Gud? Eller ex-biskop Jan Lindhardt, der ikke tror på Bibelens Gud? Eller præsten Lars Tjalve, der ikke tror på den treenige Gud? Eller præsten Katrine Winkel Holm, der tror på en treenig Gud?

Jeg troede, der var religions frihed i Danmark - og frihed til religions forkyndelse i Danmark. Eller gælder det kun Folkekirken. Og hvilken del af Folkekirken?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock