Man bør anerkende det værdifulde i, at Jehovas Vidner ofte besøger flygtninge i asylcentrene, mener deres talsmand, Erik Jørgensen
Nogle flygtninge på asylcentrene føler sig udnyttet af Jehovas Vidner, og de synes, det er ubehageligt, at Jehovas Vidner så ofte banker på deres dør. Kristeligt Dagblad har spurgt deres talsmand, Erik Jørgensen, hvad de taler med flygtningene om?
– Om Bibelens budskab om Guds rige. Og vi tilbyder gratis bibelkursus – også til folk af fremmed herkomst. Vi hverver ikke medlemmer, men underviser folk i, hvad Bibelen virkelig lærer. Nogen vil derefter gerne lære Jehovas Vidner bedre at kende og begynder derfor at komme til vores møder i rigssalene.
– Vi har møder på mange sprog – eksempelvis persisk, engelsk, fransk, spansk, russisk, polsk, tamilsk, arabisk og kroatisk. Og så håber vi selvfølgelig, at nogen forstår, at det her er sandheden og siger, at de vil leve efter det og bliver Jehovas Vidner.
Jeg hører fra centrene, at I kommer der op til tre gange om ugen – går I specifikt efter asylansøgerne, siden I er der så tit?
– Nej det gør vi ikke. Men vi føler et ansvar for alle mennesker. Jeg tror ikke, man ser os mere her end andre steder. Hvis vi kommer der så ofte, må det være, fordi nogen gerne vil have vores besøg. Det gør vi normalt ikke – hvis folk siger, de ikke er interesseret, lader vi dem være.
Centrene og asylansøgerne selv siger, at I udnytter dem, fordi de er i en meget skrøbelig situation. Mener du, at det er det rigtige grundlag at få nye medlemmer på?
– Det er helt forkert at stille tingene op på den måde. Hvis et menneske er i en udsat situation og har det svært, har det så ikke brug for al den medmenneskelighed og kristen hjælp, man kan give dem? Vi udnytter dem ikke. Det er meget mærkeligt, at det skal mistænkeliggøres, at vi kommer og vil hjælpe mennesker ved Bibelens budskab.
Men mener du, at asylsøgerne er i en situation, hvor de er i stand til at sortere ud fra de kriterier, de normalt vil bruge?
– Skal de ikke selv afgøre det? Vi presser os ikke på. Vi tager os af dem, opmuntrer dem, og nogen gange viser vi dem også gæstfrihed og inviterer dem hjem til os selv. Vi viser dem interesse og taler med dem. Hvis vi nu lokkede dem til at skulle betale et eller andet – eller til at melde sig ind i et eller andet, så kunne jeg forstå, at det var mistænkeligt.
Men du har jo selv lige sagt, at I håber på, at asylsøgerne ender med at blive Jehovas Vidner efter deres besøg i rigssalen. Er det så ikke mistænkeligt?
– Men det er ikke noget krav, vi stiller til dem. Jehovas Vidner er ganske almindelige mennesker, der kører langt og lærer en masse fremmede sprog for at hjælpe dem. Det burde man anerkende som noget godt og værdifuldt.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk