Skriftemålet skal genoplives

Selv om alle danske præster skal og kan tilbyde skriftemål, er det ikke særlig udbredt. Men alle mennesker har brug for tilgivelse, mener flere præster og biskopper ifølge Jyllands-Posten.

Og skal skriftemålet have en ny opblomstring, er det netop præsterne, der skal begynde trenden ved at skrifte selv, lyder budskabet.
 
Flemming Baatz Kristensen, der er sognepræst i Sct. Pauls Kirke i Århus, har selv skriftet siden 1990. Og han gætter på, at der maksimalt er 20 kirker i Danmark, der har det gudstjenestelige eller offentlige skriftemål før gudstjenesten. Og det er for lidt.

- Luther gjorde med reformationen op med skriftetvangen, men ikke med skriftemålet, som han selv praktiserede ivrigt, siger Flemming Baatz Kristensen til Jyllands-Posten.

Han betegner et skriftemål er en befrielseshandling. Et rum, hvor et menneske møder sin skyld og kan få tilgivelse. Men det betyder ikke, at skriftemålet kan afløse terapeutens funktion. Han har ofte selv henvist personer til en psykolog, hvis det viste sig, at det ikke var et skriftemål, de havde brug for.
 
- Et menneske har bestemt brug for begge dele. Psykologen kan hjælpe på en måde, som åndelighed ikke kan, men skriftemålet kan tackle skyldsspørgsmålet, siger Flemming Baatz Kristensen.

Også biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falster Stift, Elisabeth Dons Christensen, der er biskop i Ribe Stift, og sognepræst Tage Rasmussen i Sct. Hans Kirke i Odense opfordrer til at indføre flere skriftemål.