Af Rikke Rottensten |
15. august 2006
Bogsluger: 49-årige Lise Søelund fra Silkeborg har ikke læst en skønlitterær bog siden "Sofies verden". Hun er til filosofiske bøger, hun kan tygge længe på
Lise Søelunds søn har sat en bogorm på som kaldebillede på hendes messenger på computeren. For hans mor sluger bøger, men det skal være filosofiske værker. Skønlitteratur giver hende ikke nok.
Lise Søelund lærte at læse af sin mor, inden hun skulle begynde i skolen, og siden da har hun læst og læst og læst. Da hun nåede op omkring de 30 år blev hendes litterære sult ikke længere stillet af skønlitteraturen, og i stedet begyndte hun at læse flere og flere filosofiske værker. Lysten er siden hen blevet bakket op af hendes uddannelse som cand.mag. i idehistorie og hendes arbejde med at undervise minikonfirmander i Sejs-Svejbæk Sogn ved Silkeborg. I dag er det nyeste skønlitteratur, hun har læst "Sofies verden" af Jostein Gaarder. Og der er nok at tage fat på, for som hun siger:
– Man bliver aldrig ensom, når man har en bogreol. Heller ikke selvom familien indimellem synes, hun er lidt for begravet i bogstaverne.
Hvor mange bøger læser du om måneden?
– Jeg læser en fem-seks stykker. Jeg vil ikke forcere læsningen, for sproget finder kun sit eget liv, hvis man kan tygge på sætningerne. At læse er en rejse i et ukendt univers, hvor man sætter sig uden for tiden. Så jeg bliver aldrig hurtiglæser. Men jeg læser altid, og på alle stunder af dagen.
Hvad kan du bedste lide at læse?
– Jeg er meget til Kierkegaard, men også Platon og Aristoteles, fordi de er afsættet for den moderne filosofi. Når det handler om livet selv, hvem er så ikke interesseret i at læse om det? Men jeg læser også meget af Rousseau.
– Jeg læser selvfølgelig originallitteraturen, men jeg læser også om stoffet. Stort set alt, hvad der kommer af værker om de store filosoffer og deres tanker, og hvad jeg finder henvisninger til i andre værker. Jeg læser altid med en pen i højre hånd, så jeg kan skrive ned samtidig. Jeg er altid i aktivitet, når man læser.
Hvad får du ud af at læse bøger som film eller andet ikke kan give dig?
– Ordet lever, når man læser. Man kan læse i sit eget tempo, springe over og vende tilbage, og man kan læse, når man vil.
– Bøger er også mangfoldighed, de giver én et utal af vinkler, man aldrig får i det jeg kalder hurtighedsformidlingen. Film kan da være hyggelige, men bogen sætter tanker i gang. Det er noget ganske andet. De har en dybde og en højde, som aldrig kan indfanges af noget andet medie.
Hvad er din største læseoplevelse?
– Det er jo svært at sige. Oplevelserne afhænger meget af ens humør, ens alder og erfaringer på det tidspunkt, man læser et værk. Men der er to bøger, jeg især vil fremhæve, og det er "Emile" af Jean-Jacques Rousseau. Det er hans store opdragelsesværk, og er et meget stort, filosofisk værk, hvor man virkelig kan se det store i det små.
– Det andet værk er Kierkegaards "Kærlighedens gerninger". Den var det første, jeg læste af Kierkegaard, og første gang, jeg læste den, var for tre år siden. Men jeg har læst den mange gange siden. Det er et psykologisk drama, der aldrig kan finde sin lige.
kultur@kristeligt-dagblad.dkI løbet af sommeren interviewer vi en række danske læsere om deres store passion for bøger.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad