Danmarks oldtid er tilbage

Når dronning Margrethe åbner udstillingen fredag eftermiddag, vil hun kunne se, hvordan den fortsat er opbygget kronologisk med en klar tidslinje fra ældre stenalder over bronzealderen til jernalderen.

Idéen er, at man skal kunne komme igennem udstillingen uden at læse frygteligt lange tekster. Derved vil det være hurtigere at få et godt indblik i oldtiden end tidligere, og for dem, der ønsker at fordybe sig, er der også rig lejlighed til det.

Ud over Nationalmuseets kyndige folk har arkitekt Jens-Erik Thøgersen fra firmaet schmidt hammer lassen medvirket til at designe udstillingen. Foruden tidslinjen, som man udstillingen igennem kan følge, er der midt i hvert rum en særlig bemærkelsesværdig eller spændende ting. Derudover er der langs væggene montrer med kar, flinteøkser og meget mere, hvor man kan fordybe sig i detaljen, og der er opstillet bænke, så man kan tage sig et pusterum og nyde en særlig smuk udstilling eller orientere sig om, hvor man befinder sig rent tidsmæssigt. I udstillingen er blandt andet en ornamenteret tragtskål fra jættestuetiden. Lerkarret, der er fundet ved Skarpsalling i Himmerland, skiller sig ikke umiddelbart ud – men læg mærke til det. Det optræder nemlig også på den nye plovmand, der bliver en del af Nationalbankens nye seddelserie de kommende år.

I udstillingen er også de genfundne kopier af guldhornene, der blev stjålet i efteråret, da de var udstillet i Jelling. Originalerne er som bekendt forlængst forsvundet, idet de blev stjålet i 1802 fra Det Kongelige Kunstkammer og smeltet om. Men den tragiske historie er faktisk indirekte årsag til, at man i dag har en meget fin og omfattende samling af oldtidsfund, som er i international klasse – samlingen på Nationalmuseet er såmænd en af de største arkæologiske samlinger i verden.

– Tyveriet af guldhornene var med til at øge bevidstheden om, at vi havde en kulturarv, der risikerede at forsvinde, hvis ikke man beskyttede og fredede fortidsminder, forklarer Poul Otto Nielsen.

Fem år senere nedsatte man Oldsagskommissionen, der grundlagde den samling, som blev til Nationalmuseet, og datidens sværmeri for romantik og nationalstat var med til at øge interessen for at aflevere skattene, når de dukkede op under tørvegravning eller pløjning.

– Såvel Oehlenschläger som Grundtvig var med på sværmeriet for den nordiske oldtid, og det gav næring til museumsvirksomheden. Indsamlingen til museet var således båret af megen national stolthed. I dag bærer vi fortsat på ansvaret for Danmarks kulturarv, men ser den snarere som en del af en global kulturarv i stedet for noget meget nationalt, siger Poul Otto Nielsen.

Oldtidsudstillingen har altid været populær hos skoleklasser, og i det nye design er der bestemt også noget for de yngste. Det enorme skelet af en urokse fra Vig i Odsherred er fascinerende og bliver ikke mindre spændende, når man hører fortællingen om, hvordan oksen blev jaget af jægere, som anskød den med deres pile, hvorefter den løb ud i søen, hvor den druknede og sank. Det gav ikke megen mad til mændene og deres familier, men til gengæld bevaredes den intakt, da søen voksede til og blev til mose, så den nu kan beses i al sin magt og vælde i København.

I udstillingen er der også en række nye fund, idet der stadig dukker spændende ting op. Senest er store rensdyrjægerbopladser i Sønderjylland og på Lolland gravet ud som påmindelse om, at Danmark for 14.500 år siden var udgjort af et landskab af tundra efter istidens opbrud. Her er også fund fra en nyudgravet plads ved Tissø fra yngre jernalder, og dertil kommer danefæ, som almindelige danskere en gang imellem snubler over i naturen og sender ind.

– Vores oldtidsudstilling er populær hos skolebørn, og det tror jeg skyldes, at de opdager, at man kan oparbejde en viden og kendskab til oldtiden for derefter selv at gå ud og finde spor fra dengang, siger Poul Otto Nielsen.

Det er efterhånden otte år siden, at man på Nationalmuseet besluttede, at oldtidsudstillingen, der fortæller Danmarks forhistorie fra omkring år 13.000 før Kristus til år 1050 efter Kristus, trængte til modernisering, men det stod hurtigt klart, at det ville være så kostbart, at museet ikke alene kunne klare udgiften. Derfor er ombygningen kommet i stand takket være en donation på 35,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Når Dronningen fredag eftermiddag har indviet ombygningen, bliver der fra lørdag formiddag adgang for alle andre – og det er gratis, idet der er fri entré til Nationalmuseet. Og bliver man sulten efter at have trasket 14.000 års danmarkshistorie igennem, byder restauranten frem til efterårsferien på dagens oldtidsret, hvor gamle råvarer som fisk, spelt og mjød er på menuen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk